Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— io5 —
dag, da konserten blev for øresønderrivende,
tog majoren sin stok og stavred opover trappen
og ind i stuen; der stod Pawels og der stod
lærerinden og mellem dem stod Johan Sebastian
og tramped i gulvet og skreg, han vilde ikke
lære at spille.
„Nu har jeg i mine levedage ikke vidst,
at en smaagut kunde være saa uskikkelig," sa
majoren.
„Ja men nu ved du det!" sa Johan Sebastian.
Han husked med engang paa den lusing, han
engang havde faat af majoren, og nu skulde
han mærke, at han ikke havde glemt ham den.
Der var ikke noget at svare paa den ting.
Majoren gjorde helt om og stavred nedover
trapperne igjen.
Om aftenen, da de sad ved sin toddy, sa
han:
„Hør, Paals; der er ikke udkomme med
den gutten; vi grejer ham ikke alene. Du faar
sende ham i skole."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
