Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ic>8 —
han gav svar i en toneart, som ikke sømmed
sig for en skolegut.
Pawels blev meget ulykkelig, formaned ham
med rørende ord, foreholdt ham, hvor lidet slig
opførsel sømmed sig overfor hans lærere, den
af Gud og mennesker indsatte øvrighed. Gutten
svarte ikke, han bare smilte, med et
overbærende smil, syntes Pawels, og det gjorde ham
bitterlig ondt. Til majoren kunde han ikke
fortælle det; han kunde bare falde paa at fare
op og bli hidsig og gjøre galt værre. Man kom
ligevel længst med mildhed, mente Pawels, og
gutten vilde nok gaa i sig selv.
Men majoren var ikke saa dum, at han ikke
saa, hvad der gik for sig.
En eftermiddag sad han ved vinduet og
saa ud. Da kom gutten slentrende forbi.
Majoren bankede paa ruden, at han skulde
komme ind.
„Hør du kanalje," sa majoren, „hvor skal
du hen?"
„Gaa mig en tur."
„Har du læst dine lektier?"
„Nej."
„Har du glemt, at du snart skal op til
eksamen?"
„Jeg er ligeglad med eksamen."
„Er du blit split pine gal?"
„Sig mig en ting, onkel major," sa Johan
Sebastian; han kaldte ham altid onkel major,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
