Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I begyndelsen skrev Johan Sebestian noksaa
hyppigt fra München, uden egentlig at gi
synderlig forklaring om, hvordan det gik med
hans arbejde; dog lod det til, at han var ved
godt mod. Men lidt efter lidt blev brevene
kortere og knappere; til slut gik der en lang
tid, hvor intet brev kom. Pawels gik omkring
og blev mere og mere urolig og nervøs. Saa
skrev han endelig et indtrængende brev og bad
sønnen dog for Guds skyld fortælle, hvordan
han havde det. Da kom der svar fra Johan
Sebastian.
„Kjære far," skrev han, „jeg har tiet saa
længe, fordi der er foregaat et omslag i min
kunst ..."
„Har han nu slaat om igjen!" for majoren op,
. . . „Jeg har ikke villet skrive, før jeg
atter følte mig fuldstændig sikker. Du husker,
det var din drøm i gamle dage, at jeg skulde
bli musiker. Kanske havde det virkelig været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
