Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 167 —
Og han lo af bare lyksalighed og rørelse.
Saa førte Johan Sebastian ham til Rheinischer
hof og fik ham anbragt i et roligt værelse i
første etage.
Pawels saa sig om. Der var fine
mahognimøbler, polstrede stole, tykt gulvtæppe, som
han næsten sank ned i, naar han traadte paa
det, et speil, hvor han kunde se sig i fuld
legemsstørrelse, elektrisk lys, bare man trykked
paa en knap.
„Men er ikke dette svært dyrt?" sa han. „Jeg
kunde godt nøje mig med et tarveligere rum;
jeg er ikke saa fint vant."
„Du maa ha det lidt hyggeligt, naar du
kommer paa besøg," svarte Johan Sebastian.
Og Pawels gjorde ikke flere indvendinger.
Men han maatte endda engang ta sønnen
nøjagtig i øjesyn ved det elektriske lys.
„Du ser virkelig mager ud," sa han, „bleg
er du ogsaa."
„Jeg har kanske arbejdet lidt for stærkt i
det sidste."
„Men det maa du ikke. Du skal ikke
overanstrænge dig."
„Man har altid saa meget paa hjerte, som
man gad si," svarte sønnen.
De ord glæded Pawels. Javist vilde der
bli noget af Johan Sebastian. Det var for
ærgerligt, at den knarvorne major altid skulde
gjøre ham urolig. Han vilde ikke mere tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
