Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 176 —
„Ak, det var bare Josefa, som havde
fortalt mig æventyr om en, som blev hængt i en
galge, saa fik jeg lyst til at prøve det, og saa
havde hun forinden belært mig om, at naar
man døde, saa kom man i himmerig til
englene . . ."
„Og saa? . . ."
„Saa fik jeg fat i en snor og saa hængte
jeg mig op," fortsatte Johan Sebastian med stor
overlegenhed.
„Men du milde Gud!" raabte Pawels. „Hvad
er det, du beretter mig? Hvorfor har jeg aldrig
faat vide om dette før? Hvad skal jeg tro og
tænke? Nu kan jeg jo aldrig faa ro mere."
„Aa hvilket snak," sa Johan Sebastian med
pludselig latter. „Havde jeg vidst, det kunde
gjøre sligt indtryk paa dig, saa havde jeg ikke
fortalt den gamle historie. Nej, du kan være
ganske rolig. Jeg kommer ikke til at gjenta
det sprang fra stolen ud i det ubekjendte. Man
skal overhovedet ikke gjenta sig. Og jeg ved
med mig selv, at mit store arbejde vil lykkes.
Det vil lykkes, og det skal lykkes. Jeg
kjender mine evner. —"
Men der var falden slig uhyggelig stilhed
over Pawels efter alt dette snak, at sønnen
ogsaa følte sig trykket.
„Tag saa din hat," sa han pludselig, „saa
gaar vi ud i byen; jeg maa dog vise dig dens
mærkværdigheder. Münchenerne skryter svært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
