Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 187 —
dende alene paa sit underlige dyr for idag.
Du faar være sammen med mig idag, og saa
rejser jeg hjemover igjen med nattoget iaften."
„Vil du alt rejse?" spurgte Johan
Sebastian forbauset.
„Ja, nu har jeg set dig igjen, og det er
mig nok. Jeg vil ikke længer hefte dig i dit
arbejde. Gid lykken maa følge dig, gid du
snart maa se en løn for dit arbejde. Den vil
nok komme. Skaal paa det, Johan Sebastian!"
Og gamlingen havde taarer i øjnene, da
han løfted sit glas og klinked.
Der var nemlig med engang kommen en
uro over ham, fordi han befandt sig paa samme
sted, i samme by, hvor han for nogle timer
siden havde sat en underfundig plan iværk, en
plan, som Johan Sebastian vilde bli rasende
over, som han vilde opsi ham huldskab og
troskab for, om han erfared den. Men herregud,
det var jo ene og alene for Johan Sebastians
skyld, det var skeet. Men han havde
ordentlig en skræk for, at Nemesis skulde være efter
ham og ta ham ved vingebenet og sætte ham
i gabestokken. Nej, det var bedst, han havde
sig undaf saa snart som muligt, da vilde han
faa mere ro paa sig.
Og saa var der endnu en ting, som stod
ham for hode. Den havde kostet saa mange
penge denne rejsen, og værelset i hotellet var
vist ogsaa skammelig dyrt; hvorfor skulde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
