Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 205 —
Ak Gud! Ak Gud! At han kunde
undfange en slig tanke i sin sjæl! Det viste, hvor
dybt han var sunket; det viste, hvordan den
ene synd drager den anden efter sig. Det, som
Johan Sebastian havde arbejdet og strævet for
at frembringe, det han havde lagt al sin evne
og sjæls kraft i, det skulde han ville tilintetgjøre,
det skulde han ville brænde op!
Nej, da vilde han heller ta al straf og
foragt paa sig, baade for dette liv og det næste.
Naar bare Johan Sebastian vilde bh staaende
ved sit ord, at han aldrig vilde komme hjem
igjen . . . Tænk! tænk! nu maatte han selv
ønske dette, nu maatte han selv ønske, at han
aldrig mere fik se ham for sine øjne!
„Ak, jeg elendige, jammerfulde menneske!"
sa han ved sig selv og skjulte sit ansigt i sine
hænder og graat. —
„Hvad er det med Pawels," sa majoren en
dag til pigen. „Han er jo aldrig at se mere;
jeg begriber ikke, hvad der gaar af ham i den
sidste tid. Har De nogen anelse om, hvad der
er i vejen med ham?"
„Nej, jeg begriber det ikke," sa hun. „Han
er som et forvandlet menneske. Jeg ved ikke,
om han begynder at gaa i barndommen, eller
hvad det kan være. Og saa er han blit saa
mærkværdig kneben i det sidste."
„Har De nogen anelse om, hvor han er
henne, og hvad han bestiller?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
