Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 217 -
menneske! At de kan skjære ham ned . . .
Doktoren maa De ogsaa hente, straks! Kanske
er der endnu liv i ham."
Og hun løb. Majoren blev staaende midt
paa gulvet.
„Saa det skulde bli enden paa komedien,"
sa han til sig selv. „Det havde jeg ikke ventet
. . . saa han var virkelig saa jammerlig feig, han
ikke turde ta skammen og straffen, ikke turde
bøde for alt det dumme, han har anstiftet i livet
. . . ikke turde forsøge paa at kaste humbugen
overbord og endnu bli et nyttigt menneske . . .
Havde han endda gjort det før, dengang han
trued med at gjøre det, hvergang der la sig et
halmstraa i vejen for ham . . . men dengang
var han for feig til at dø — nu var han for
feig til at leve ..."
Der kom folk ind ad gadedøren, der løb
hurtige skridt opad trapperne. Majoren vendte
sig og lytted, medens lyden fjerned sig op
gjennem loftstrappen.
„Ja, ja, jeg kan ikke gjøre for det," sa han.
„Du maa jo ha havt det noksaa lejt den stund,
du sad deroppe, før du gjorde spranget ud af
livet . . . men jeg kan ikke gjøre for det, jeg
kan ikke synes synd paa dig . . . Jeg er glad,
du er død forinden, Paals, saa blev du da
sparet for det slag . . . Stakkars Paals! Jeg
var arg paa dig, fordi du ikke kunde være
oprigtig. Men det blev værst for dig selv. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
