Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norske kunstforhold i det 18de aarhundre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
parten af deres Værd, kan de undertiden vise en til*
trækkende Afglans af andre Egnes rigere Lys. Mange
Portrætbilleder — ogsaa blandt dem, hvis Malere vi
ikke kan navngive — fængsler ved Troskab i Karakteris
stiken eller Livfuldhed i Opfattelsen, ved deres stilfulde
Holdning eller deres harmoniske Farvevirkning. I
mange Tilfælde kunde de sikkert blive Nutidens
Portræter farlige Naboer.» 1 (Karl Madsen).
For vort lands vedkom*
mende maa vi slaa endnu
meget mere av i kravene til
kvalitet end det var nød*
vendig i Danmark. Det er
vel neppe nogen overdri*
velse at si at det kunst*
neriske værd i det som
Norge frembragte i det
18de aarhundre, staar i
samme underlegenhetsfor*
hold til Danmarks, som
den danske kunst i det fore*
gaaende aarhundre stod
til det store Europas. Tids*
alderens norske kunst bæ*
rer iallefald i fremtræden*
de grad provinsstemplet.
Derfor er det faretruende
let, naar man gjennem lang
tid har arbeidet med og
forset sig paa disse vær*
dier, at tape maalestok*
ken. Domme og karakte*
ristiker maa opfattes mere
som relative end som ab*
solute. Men paa den an*
den side har det ofte nok
hændt utenforstaaende, at
de har set med unødig
overlegenhet paa denne
gamle kunst og tillagt den udelukkende historisk in*
teresse. Det er paa tide at faa øinene op for at
mange av disse forglemte «skildrere» — som Scha*
venius, Hosenfelder, Blumenthal, J. G. Müller — har
frembragt agtværdige arbeider saavel hvad menneske*
skildring som hvad malerisk og dekorativ kvalitet
angaar.
Paa en viss maate kan de ha ret de som vil be*
negte, at der har eksistert nogen norsk «kunst» forut
for 1814. Samtiden selv saa ikke paa den virksomhet
som i det følgende skal skildres anderledes end som
paa almindelig haandverk. Det er allikevel ikke
navnet, men gavnet det gjælder. Det er netop noget
Jacob Lindgaard: Selvportræt (?) (Norsk Folkemuseum).
av det mest karakteristiske ved denne malerkunst at
den blev frembragt under haandverkets former, like*
som «kunstnerne» selv var underkastet den samme
strenge sociale begrænsning som haandverkerne.
Kunstnerne var selv haandverkere og indskrevet i
malerlaugene. Man kan gaa ut fra, at hver enkelt
av de i det følgende omtalte malere, selv de om
hvem vi ikke vet det bestemt, har malt vægger og
dører og møbler og orna*
mentik ved siden av sine
portrætter, altertavler ei*
lervægdekorationer. Her*
hjemme hadde kunsten i
det 18de aarhundre endnu
ikke brutt med de sam*
fundsmæssige former som
den hadde arvet fra mid*
delalderen, dengang den
i alle land endnu var en
gren av haandverket. I
de fleste land begynder
denne samhørighet at løs*
ne i renæssancetiden, og
bruddet fuldføres i kraft
av den internationale be*
vægelse som fra ca. 1650
av opretter kunstakademier
under fyrsternes direkte
beskyttelse rundt i Euro*
pas hovedstæder. Derved
frigjøres kunstnerne efter*
haanden fra laugstvangen.
Kunsten blir fri.
I Norge fandtes saavisst
ikke noget kunstakademi
som brændpunkt for den
kunstneriske virksomhet,
slikt ogsaa Danmark had*
de faat aar 1700 og Sverige
aar 1735. Her residerte ikke noget kongehus som
kunde gi kunstnerne store bestillinger og gjennem
sine begunstigelser hæve standen op paa et høiere
socialt nivaa. Av norske prester, lærde, digtere og
høiere embedsmænd i disse aarhundrer har vi ofte
utførlige biografier og andre efterretninger, mens ma*
lere, bildhuggere og bygmestre — selv de aller dyg*
tigste — ikke optok samtiden mere end andre jevne
haandverkere. I bedste fald er det tilfældige notiser
i arkiverne, som meddeler os noget om deres liv.
Laugene og haandteringen bandt dem til den lavere
middelstand, og som mennesker — som kunstnerper*
sonligheter — interesserte de avgjort ikke sin samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
