Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norske kunstforhold i det 18de aarhundre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Norske kunstforhold i det 18de aarhundre.
hjem. 15 I den Knudtzonske gaard i Kristianssund
er billiardsalens vægger dækket med flot og bredt
malte landskaper, som efter traditionen er hollandske.
Alt i alt var det neppe særdeles mange kunst*
verker som blev indført til Norge. Men dette at
landets mest formaaende samfundsklasse fandt at ville
søke til utlandet, naar det gjaldt at tilfredsstille sine
mere kræsne krav, indebærer jo i virkeligheten en
værdsætning av den kunst, som blev produsert
hjemme og som i almindelighet maatte tilfredsstille
behovet. Fra vor egen tids synspunkt staar det da
heller ikke til at negte, at det neppe nytter at bruke
en for streng artistisk maalestok paa den norske
kunst i det 18de aarhundre. Det vilde være for en*
sidig. Den har først og fremst historisk interesse og
beriker os med en række kulturhistoriske dokumenter
av høi rang. At den desuten ikke sjelden rummer
kunstneriske værdier som man hittil har overset —
saavel hvad menneskeskildring som hvad malerisk
følelse og dekorativ kraft angaar — vil den følgende
fremstilling forhaabentlig godtgjøre.
V.
— De malere, som har frembragt denne kunst,
levet i byerne og drev sin haandtering som haand*
verksmestre. Undertiden har de reist rundt i omegnen
og malt portrætter, kirkebilleder, vægmalerier eller
dekorativt arbeide mot at faa kost og logi og en
liten godtgjørelse. Slike reisende portrætmalere av
haandverkerstanden er velkjendte ogsaa i utlandet.16
Men de fleste holder sig næsten altid i et og samme
distrikt livet igjennem. Derfor falder det naturlig i
det følgende at gruppere vore malere efter de større
byer, stiftstæderne, der det meste av deres verk —
saavidt vi foreløbig kjender det — fmdes. For øst*
landets vedkommende derimot koncentrerer virksom*
heten sig ikke i samme grad om Kristiania alene
som den gjør det om Bergen og Trondhjem. Vi
finder malere paa Kongsberg og i Drammen, i Sande
fjord og Fredrikshald. De kan alle sammenfattes
en østlandsk gruppe. Denne lokale gruppering inde
bærer dog ikke nogen egentlig stilistisk forskjel mel*
Salon i Stiftsgaarden, Trondhjem, Vægmalerier og brandmur av J. C. C. Michaelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
