Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Senbarok malerkunst i byerne ved Kristianiafjorden. — Overgang til rokoko omkring 1750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 Serubarok malerkunst i byerne ved Kristianiafjorden.
stopher von Dram, som allerede ca. 1702 fik 24 (30)
rdlr. for at staffere den altertavle med fremstilling av
nadværen, som billedhuggeren Christopher Ridder
hadde skaaret til kirken i Holmestrand.28
Den svenske skildrer Peter Lyders Dy ck«
mann har 1742, 1743, 1749 signert de flotte og de*
korative portrætter av general Carsten Sibbern med
frue, f. v. Arenstorph, og datter (fandtes 1901 paa
Værne kloster). Han synes at ha reist rundt og malt
i Smaalenene. I 1742 hadde han faat borgerbrev og
avlagt borgered i Fredrikstad, men kommandanten
vilde ha ham som svensk forbudt at opholde sig in*
den fæstningsomraadet.29 Endnu i 1760 opholdt han
sig i egnen, dengang i Fredrikshald, var gift med
Antonetta Woxmund og hadde 29. mai en søn Peter
Lyders til daaben.30
En gaade er det endnu, hvem der kan være mester
for det nydelige lille helfigurportræt av gamle gene*
ralinde Karen Hausmann († 1742), (tilh. Wedel*Jarls*
berg, Bærum). Stilistisk skiller det sig ut fra tidens
øvrige Kristiania*kunst og er overhodet ret ubestem*
melig. Det er meget omhyggelig, næsten intimt malt,
og der er en forunderlig glød i farvekontrasterne —
mellem den gamle dames sorte kjole og hvite hode*
tøi, den lakrøde stol og kraftige blaa væg mot for*
grundens sort* og hvit*tavlede gulv. I al sin for*
nemme enkelhet er billedet den vakreste interiør vi
har fra det gamle Kristiania. Skulde det være malt
av Hans Arbien?
Som en slutningsfigur i den barokke malerkunst
paa Østlandet og som en overgangsskikkelse til det
følgende tidsrums rokoko kan Eggert Munch
opfattes. I ham krydses de to stilstrømninger. Han
er vokset op under barokken, men i hans senere ar*
beider merker vi tydelig rokokotonen. Karakteristisk for
denne overgangsskikkelse, som bringer nye smaks?
strømninger med sig, er det ogsaa, at han staar som
type paa en farende kunstner. Næsten altid er han
paa farten. Ikke alene har han hat et langvarig op*
hold i Danmark — kanske to. Men han ser ut til
jevnlig at ha været paa reise og har drevet sin «skil*
drer*kunst» paa bygd og i by like fra Trondhjem til
Fredrikshald.31
Malertalentet har han tat i arv efter sin far, presten
Henning Munch (ca. 1646—1696), som kom til
Vaage 1681.32 Hr. Henning er det sandsynligvis som
har malt pulpiturfeltene og de store vægbilleder fra
det gamle testamente med rik landskapsbakgrund som
findes i koret i Vaage kirke (signert 1690),33 likesom
de Sandvigske samlinger paa Lillehammer eier et sig*
nert kobberstik av ham, utgit i anledning av Kristian
V’s reise gjennem dalen 1685. Det var ikke uten
grund, at Eggert arvet efter sin far en række «Schil*
derier» som kanske var malt av presten selv, foruten
en mængde latinske og tyske bøker fra prestens mer*
kelig rike bibliotek, — og fremfor alt en «Tegne*
taffle».34
Ved farens død har Eggert vel omtrent været 10
aar gammel, — rimeligvis født ca. 1685. Allerede
1698 tok farbroren Anders Munch, som var prest i
Dollerup i Jylland, «det Drenge Barn Eggert Munch»
med sig derned, og i Danmark ser han ut til at ha
levet hele sin ungdom.35 Her maa det være, at han
«udi sine yngere Aaringer har lært Skilderie Konst»,
og det ligger da nær at tro at han har søkt sin ut*
dannelse i Kjøbenhavn — hos sin landsmand Magnus
Berg, som vistnok 1699 var vendt tilbake fra sin
lange reise og ophold i barokkens Rom. Det er saa
meget sandsynligere, eftersom Berg hadde nær slegt
i Nordre Gudbrandsdalen og i sin ungdom selv sy*
H. Arbien: Konferensraad Peter Vogt. (* Frk. M. Vogt, Fr.hald.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
