Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Senbarok malerkunst i byerne ved Kristianiafjorden. — Overgang til rokoko omkring 1750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47 Serubarok malerkunst i byerne ved Kristianiafjorden.
oversættelse fra Skjeberg, d. v. s. han har vendt kom*
positionen helt om, som naar en radert plate ko*
pieres paa papir. Farvevirkningen er væsentlig som
i Skjeberg med det belyste, riktfarvede midtparti ef*
fektfuldt indfattet av mørke farveflater. Det er den
ældgamle akademivedtægt, visselig tilegnet under lære*
tiden i Danmark, som her atter gaar igjen.40 Kolo*
riten synes allikevel her mindre koncentrert, mere
spredt og tilfældig, og brune konturer og skygger
gjør den klangløs. Billedet er malt under Munchs
lange reise «op i landet» fra Fredrikshald mellem
1754 og 1757. Den bærer inskription: «Hane tabu*
lam donavit N. Dorph pinxit E. Munch 1755.»
Paa samme reise har han sikkerlig malt altertavlen i
Fluberg kirke i Land. Her har han tat Rubens’ be*
rømte Korsnedtagelse i katedralen i Antwerpen til for*
billede, formidlet gjennem et kobberstik. Ogsaa her er
formen ofte plump og fortegnet, de brunsorte konturer
uldne og grove og skyggerne døde. Men ellers er
den kraftige kolorit med høirødt, lysrødt, grønt og
lysblaat i draperifigurerne som omgir det gustent gul*
violette Kristuslik mot det hvite klæde i det hele virk*
ningsfuld og dekorativ. Dog staar den tilbake for
Skjebergtavlen, som med sin lysere, mere moderne
Eggert Munch: Biskop N. Dorph. (* Vor Frelsers kirke, Kr.a)
tone virker selvstændigere. Ifølge Lands kaldsbok
blev der 1752 gjort tiltak til indkjøp av denne alter*
tavle.
Like op til N. Lands anneks, Torpen, maa Munch
ha reist for at male altertavlen i Lunde kirke. Her
bygger han atter paa Rubens, dennegang Laurentius’
martyrdød (i pinakoteket i München) dog med en*
kelte avvikelser — et underlig motiv for en prote*
stantisk bygdekirke. Brodahl kalder den «den fest*
ligste, mest dekorative og samtidig den bedst gjen*
nemførte av alle hans tavler». Uten selvsyn kan in*
tet bestemt uttales om den. Den har av en senere
haand faat indskriften: «Hane tabulam donavit N.
Dorph 1769» og den falske signatur: «pinxit I. (!)
Munch». Den er malt flere aar tidligere. Men 1772
har en anden og betydeligere kunstner end Munch
malt og signert overstykket med Kristi opstandelse
paa denne tavle — Peder Aadnes.
Land var netop Aadnes’ fødebygd, og gaar vi ut
fra at Munch var heroppe i midten av 1750*aarene
under sit lange fravær fra Fredrikshald, saa er det
ikke usandsynlig at Aadnes, som dengang var 16—
17 aar gammel (født 1739), har truffet ham og er
kommet i lære hos ham. For Aadnes var en sjel*
den gløgg og opvakt kar, og hans store kunstneriske
E. Munch og P. Aadnes: Altertavle med St. Laurentius’
martyrdød (efter Rubens). Lunde Virke, Torpen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
