Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trondhjemsk rokoko efter 1750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
J. C. C. Michaelsent Dekorative vægmalerier med motivtr fra det gamle testamente paa gaarden Ranes.
(* Kunstindustrimuseet, Trondhjem.) •
murer. Iallefald har der hersket et intimt samarbeide
mellem dekoratør og snekker — akkurat som tilfæl*
det maa ha været i de rum, som Mathias Blumen*
thai nogen aar tidligere smykket i Bergen. Derav
den ubrutte stilistiske helhet som gir disse skjønne
interiører ro og værdighet.
I «Harmonien» beundrer man særlig det stilfulde
listverk om de nu stofbetrukne vægfelter i det store
hjørnerum, «Børssalen». Listene er her smykket med
rokokoornamentik, rosengrener og vindrueklaser, som
nu er ensfarvede, men oprindelig stod forgyldt mot
mørkerød bund. Dørstykkernes listverk er riflet og
ombundet med rosengrener — en listform som for*
øvrig gaar igjen som ramme om mange av tidens
trønderske portrætter. Da ornamentiken paa disse
lister er gjort i gips paa træbund og desuten benyt*
ter samme motiver som brandmurene, skyldes de
sandsynligvis Michaelsen.
Hans avertissement i «Adresseavisen» efter fulden*
delsen av dette verk 1773 har langtfra været forgjæ*
ves. Han maa ha faat adskillige bestillinger baade
paa vægmalerier og paa stukdekorationer til de mange
rikmandshus som nu hadde reist sig i Trondhjem,
Hans brandmurer og plafonder og vægbilleder har
vi endnu bevart som et næsten typisk træk i en
række trønder*interiører fra denne tid. Først og fremst
i det herskabeligste av alle tidens privathus i Norge,
i kammerherreinde Schøllers gaard, «Stiftsgaarden»
— bygget netop med det maal for øie at overtrumfe
Mølmanns gaard. Vi har ingen skriftlige vidnesbyrd
om Michaelsens delagtighet i dekorationen av Stifts*
gaarden eller andre gaarder, men stilen saavel i deres
vægmalerier som stukarbeider gjør det utvilsomt.
Bygningen av Stiftsgaarden er formodentlig fore*
gaat 1774—1776. I den nærmeste tid efter 1776 maa
da det indre utstyr være fuldendt — kanske endog
senere. Herpaa tyder i enkelte av rummene den av*
gjorte stilsvingning i retning av fuldt utviklet klassi*
cisme, som ute i Europa blev motesmak omtrent
henimot Ludvig XVI.s tronbestigelse 1774, selv om
den like siden 1750 hadde været under forberedelse
som reaktion mot rokokoen. Fuldkommen louis*seize*
karakter har saaledes brandmur, takfylding og del*
vis træverk i den nuværende «Dronningens salon»,
mens rokokoen endnu spøker i enkelte kraftig svungne
listprofiler. (Listverket er her helt av træ og savner
den stukornamentik som vi fandt i «Harmonien».)
Brandmurens sidestykker viser baandomvundne knip*
per av staver, og topstykket er fyldt med symmetri*
ske blomsterguirlandre. Taket har bare i centrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
