Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og klasssiisme i Bergen 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Malt indside av laaget paa Claus Fastings klaver. (* Bergens museum).
for det altfor glatte og fordrevne, som ellers karak»
teriserer malemaaten i hans portrætter.19 Det dekora*
tive kompositionstalent, som han har vist saa mange
andre prøver paa, gaar klart igjen i hans fornøielige
gruppebillede av Jens og Karen Kahrs’ 18 barn,
levende og døde iberegnet. Et stort løvtræ samler
gruppen og gir den midtpunkt, og under dette er
barnene fremstillet tæt sammentrængt. De omfav*
ner hverandre, holder leker, kaker, frugt eller palme*
grener — det sidste symboliserer vel de avdøde. Det
hele er fyldt av liv og humør, og over hans ynd*
lingsfarver høirødt, blaat og gult er kompositionen
bygget.
Et andet eiendommelig men langtfra saa godt
barneportræt eier Bergens billedgalleri — et barnelik,
Christopher Wagener (sign. 1756). Den lille ligger
der i fuld stas med sløifer og brodert lue og med
blomster strød paa hvite lakner og puter.20 Men
man griper sig stadig i forundring over, at stive,
tørre og konventionelle arbeider som disse virkelig
kan være gjort av samme haand som den, der i de
store vægbilleder utfoldet slik en malerisk kraft og
bredde. Det er væsentlig av respekt for den bestemte
mundtlige overlevering, som har døpt «Blumenthal*
værelset» med hans navn, at man kan forsone sig
med muligheten av, at dekoratøren og portrætmaleren
virkelig er samme mand. Forklaringen av den store
kvalitetsforskjel mellem disse to grupper av hans
arbeider maa ligge deri, at mens han overfor store
vægfiater har følt fuld frihet til at utfolde sin fantasi,
temperament og dekorative kraft, har han kjendt sig
bundet, er blit tør, naar han stod overfor et litet
lærret og et bestemt virkelighetsmotiv. I 1758 har
han malt og signert portrættet av den hollandske
generalkonsul H. J. Fasmer. Omtrent samtidig er
det vel, han har været beskjæftiget med den store
utsmykning av hans hus, som netop er studert.
Men portrættet, som forøvrig er dygtig karakterisert
og har faat en viss pompøs værdighet ved et bøl*
gende silkeforet draperi over skuldrene, gir ingen
forestilling om den maleriske kraft, som vægbillederne
eier. Netop fordi Blumenthal var en udmerket deko*
ratør, blev han en maatelig portrætmaler.
Et slags overgangsverk mellem disse to grupper
av Blumenthals arbeider har vi i det store allegoriske
staffelibillede av «Justitia», som oprindelig blev malt
M. Blumenthal: Byskriver H. Chr. Gartner. (* Bergens museum.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
