Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og klasssiisme i Bergen 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Fra de samme aar, da Blumenthal arbeidet i Ber*
gen findes her en række portrætter av embedsmænd
og rike borgere som er signert av den danske por*
trætmaler Peter Wichmann. Det er ikke op*
lyst, om han selv har opholdt sig i Bergen. Det
kunde tænkes, at vedkommende har latt sig «afskildre»
under ophold i Danmark. Men det faktum at der
ogsaa i Trøndelagen findes portrætter av Wichmann
fra aaret nærmest efter Bergensbilledernes tilblivel*
sestid tyder paa, at han har reist rundt og tat mot
bestillinger her i landet.
P. Wichmann var født i Kjøbenhavn 1706. For*
modentlig utdannet han sig i utlandet i 1730*aarene,
levet i Kjøbenhavn som skildrer (hofskildrer?) og
døde 1769.26 Om hans mulige ophold i Norge har
man hittil intet visst. — Han har malt portræt av
lagmand Claus Bager i Bergen 1750 (signert) samt
av Eilert Holck 1757 og av Bergitte Bager 1758.
De to sidste er vakre portrætter, helt i rokokoens
aand, rutinert malt med pastos og dog frisk og fly*
tende pensel. Den syvaarige Bergitte Bager er ytterst
fornøielig fremstillet efter tidens smak som repræsen*
tativ rokokodame i fuld pomp. Eiendommelig for
W. er de sterkt akcentuerte, buede og høit optrukne
øienbryn, — desuten landskap og høi luft med lette
skyer som bakgrund. Slike træk gaar igjen .i de
meget vakre og staslige, usignerte knæstykker av
general Søren de Fine v. Krogh og frue og av fru
Schaffner f. Bager. Det sidste er sikkert et av de
bedste rokokoportrætter, vi har hertillands — godt
modellert (særlig minder de slanke hænder om
generalinde Krogh’s) og av en fin koloristisk virk*
ning med det blaa sjal mot den hvite dragt. Har
Wichmann malt disse billeder, var han en kunstner
av rang. Ogsaa de malerisk fortrinlige og friskt
karakteriserte portrætter av assessor Falch og frue til
Herlø gaard er beslegtet med de nævnte, tiltrods
for at en nyere paaskrift meddeler, at de er «malet av I.
H ørn er 1735». Hørner var svensk født, virket
netop fra 1735 i Kjøbenhavn, hvor han blev «hof*
skildrer» og døde 1763.27 Men det synes ganske
umulig at Falch*portrættene, som i dragt og malerisk
opfatning røber den fuldt utviklede rokoko, kan
være malt saa tidlig som 1735. Derimot minder
penselføringen og de muntre, pastose glanslys, om de
nævnte sikre portrætter av Wichmann.28
Til Trondhjem maa maleren formodentlig være
kommet fra Bergen, hvor vi fandt ham indtil 1758.
I 1759 signerte han de repræsentative portrættene av
den mægtige stiftamtmand H. U. Mølmann og frue,
- de som opførte «Harmoniens» nuværende palæ i
Trondhjem.29 Samme aar signerte han det flot malte
portræt av presten P. Wessel*Brown i Værnes kirke
(aarstallet paa billedet kan neppe læses (1759?)). Det
er overmaade rutinert malt, glat og konventionelt,
men man føler allikevel et umiddelbart behag ved
at staa overfor en maler som mestrer sit haandverk
med en overlegen sikkerhet som denne Wichmann.
Billedet er ogsaa usedvanlig friskt bevart med sine
effektfulde farvekontraster — ansigtets rosa og karmin,
M. Blumenthal: Fru Inger Worm Alstrup, f. Fürstenberg.
(* Sogneprest Dahl, Hammer.)
øinenes mørkeblaat, parykkens perlegraat og som
dæmpet bakgrundsakkompagnement drivende graa*
hvite skyer paa lysblaa himmel. Portrætter av en
ukjendt dame og herre har Wichmann signert 1754
(tilh. hr. Georg Hoff, Bygdø). — —
Et enestaaende fyldig billede av 1770*aarenes Ber*
gen har den svensk*fødte maler A n d e r s Bergius
git os. Ikke nogen av 1700*tals*malerne har efterlatt
et saa talrikt og underholdende portrætgalleri. Han
er født i Sverige 1ste januar 1718.30 I 1748 kaldtes
han «Manufacturist» og fik tilladelse til at lage gylden*
lær og voksduktapeter i Gøteborg. Det drev han
endnu paa med 1750, da han desuten kaldtes «Con*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
