Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og tidlig klassisisme paa Østlandet 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rokoko paa Østlandet. 107
samme malemaate, brunlige konturer og skygger og
er med sine farverike dragter ret dekorativt opfattet.
De er uten tvil malt under Zimmers embedstid i
Fredriksværn, — han holder i haanden et brev da*
tert 17de november 1772. Sit egentlige hjemsted
hadde Lobeck formodentlig i Drammen, idet dødsbo*
indkaldelsen efter «Mahler Mester Claus Lobeck» paa
Bragernes er datert 30te mars 1797.23
Her tilføies den fuldstændige fortegnelse over de
malere, som er opført i «Mandtall av Christiania
Byes og de derunder sorterende Kiøbstæders Borger*
skab» (i riksarkivet) med undtagelse av dem, som
er nævnt i det foregaaende. De følgende er beteg*
net kun som «Mahlere», altsaa rene haandverkere,
ikke «skildrere». Men der er langtfra altid gaat nøi*
agtig frem ved tilføielse av profession, og en mand
som Niels Thaanning f. eks. er kun opført som
«Mester Mahler». Flere av de følgende tør derfor
ha drevet portræt* og dekorationsmaleri ved siden av
sit rene haandverk. Det tilføiede aarstal betegner
aaret de tok borgerskap.
Claus Schavenius (1714, paategnet 174-5).
Anders Jacobsen Rude (1727, paategnet 1745).
Niels Bendixen (1728, paategnet 1745). Bent
Nyestrøm (1735). Ole Reide (Rude?) (1748).
Andreas Friderich Leuve (1748, med til*
føielse «visiteer paa Fredrikshald»). Anders P e*
dersen Abholm (1748). Lars Hansen Røhr
(1748). Martin Stentzler (1749). Jens M a*
thiesen Edberg (1755). Thore Jensen
Grønvold (1762). Michel Hanssen Fahne
(1764). Jens Melchiorsen Hass (1772).
Bent Waaler (1772). Christian Bach (1773).
Wilhelm Holmberg (1780). Daniel Schiæf*
fer (1780). Abraham Zelander (1781). Ben*
Chr. Thaanning: Kristus utdriver djævler. (* Kongsberg kirke.)
Chr. Thaanning: Kristus og synderinden. (* Kongsberg kirke.)
dix Hoem (1799). Friderich Wanelius
(1799). Christian Løve (u. a.).
Endelig omtales i aarhundrets slutning Asmus
Bøyesen som væg* og portrætmaler i Kristiania,24
likesom der nævnes en viss Jaspersen som kunde
male figurbilleder.25
Opførelsen av den nuværende store vakre kirke
paa Kongsberg var et av de betydeligste kunstneriske
foretagender i Norge i 18de aarhundre. Den blev
byggel efter dimensioner og med et pragtutstyr, som
er temmelig enestaaende i nyere tid hertillands. Den
har utvilsomt dannet et led i de storartede planer,
som regjeringen nede i Kjøbenhavn næret om monu*
mental regulering og bebyggelse av Kongsberg, og
som klart fremgaar av den række arkitektoniske teg*
ninger av dansk oprindelse, som findes i riksarkivet.
De er i stil nær beslegtet med de endnu mere stor*
artede projekter av samme slag som samtidig
— omkring 1750 — blev utarbeidet for den befæstede
garnisonsby Fredrikstad, hvor de iallefald delvis blev
gjennemført. For Kongsbergs vedkommende blev
reisningen av kirken og reguleringen av pladsen frem*
for den det væsentligste resultat av de høitflyvende
planer. Men den fik ogsaa en størrelse, et arkitek*
tonisk og dekorativt utstyr, som heroppe i «den
fjerntliggende bjergstad» alene forklares ved, at ene*
voldsregjeringen selv hadde overledelsen. Den til*
hørte jo sølvverket.
Sjælen i byggearbeidet var berghauptmand Joachim
Andr. Stuckenbrock. Han var ikke bare en dygtig
bergmand, men hans gjerning frembyr et merkelig
eksempel paa den omfattende arkitektoniske utdan*
nelse som mange utenfor den snevre fagkreds den*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
