Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og tidlig klassisisme paa Østlandet 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rokoko paa Østlandet. 118
og Kristus velsigner de smaa barn. I høidefeltene
enkeltfigurer av Moses, Aron, Maria, Jesus. — Paa
galleriet tilvenstre: Kristi befaling til sine discipler,
evangelisten Markus, Mathæus, Kristus helbreder
syke, Kristus utdriver djævler. — Paa galleriet til*
høire: en uforklarlig scene, Kristus og synderinden,
evangelisten Lukas, Johannes, Kristus aapenbarer sig
for apostlene. — Alle disse felter er malt som panel*
fyldinger paa selve træverket. Derimot er billederne
paa alteropbygningen, som viser helt samme haand,
malt paa lærret og indfældt i rike, forgyldte rokoko*
rammer. De fremstiller: Kristus som barn i templet,
nadværen, Kristus fordriver vekselererne fra templet,
Kristus vasker apostlenes føtter.
Flere av disse billeder er smaa mesterverker saavel
i gruppekomposition som i penselforedrag og kolorit.
Figurgrupperne er fortrinlig sammenholdt som masse,
stillet virkningsfuldt ind i landskap eller lukket rum
og dramatisk avveiet i forhold til de enkeltfigurer som
skal særlig fremhæves. Det er en virkelig betydelig
kunstner, som her har arbeidet — enten han nu har
fulgt sin egen inspiration eller har hat forbilleder at
holde sig til. Og sin pensel har han ført med over*
legen virtuositet. Mykt og let og i spillende aand*
fulde strøk har den fulgt indskytelserne fra hans ut*
præget malerisk*dekorative temperament. Charmante
er ofte de slørede landskapsbakgrunde med træmas*
ser og fjerne utsyn. Formen kan nok stundom være
flygtig og figurenes proportionering ikke helt i orden.
Men alt er utpræget malerisk tænkt og opfattet. Far*
ven er gjennemgaaende lys og dæmpet, holdt i brutte,
duftige toner med avgjort rokokoklang — høirødt og
blaat, men mest brunlig*gult, mosgrønt, graat og især
lila. Der er et visst fælles*europæisk, næsten mon*
dænt drag som ligger til grund for denne farvefølelse,
Vi sporer her ingensomhelst norsk provinsialisme,
endnu mindre noget av bondemaleriets robuste sær*
præg. Mesteren for disse billeder maa uten nogen*
somhelst tvil ha staat under direkte paavirkning av
utviklet fremmed kunst, formodentlig selv ha været ut*
dannet ved et akademi. Paa den anden side maa bille*
derne være malt paa Kongsberg, og der indpasset i gal*
leribrystningens træfelter, hvorav enkelte er krumme.
Desto merkeligere er det, at vi intetsteds ellers i vort
land kan peke paa religiøse eller dekorative arbeider
av denne fremragende maler.
Hvem er han da, denne gaadefulde og glemte me*
ster? Man kunde et øieblik tænke paa Søren Dau*
E. G. Tunmarck: Kristus i Getsemane. Dørstykke i Kongsberg kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
