Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og tidlig klassisisme paa Østlandet 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rokoko paa Østlandet. 126
Fr. Petersen: Landskap. (* Overlærer Blom, Drammen.)
gutten. Kammerherren skal ogsaa tidligere ha under*
støttet P. Aadnes.63 Ham er det vel ogsaa, som har
faat den berømte Jens Juel til særlig at interessere
sig for Petersen under akademitiden. Den Ankerske
slegt var jo Juels gode kunder — det viser en
række bevarede Juelske portrætter av Bernt, Peder
og Carsten Anker. Juel opmuntret Petersen til at reise
utenlands og fortsætte sin utdannelse, saa han maa
ha sat stort haap til ham. «Men Kierlighed til Føde*
landet drog ham tilbage,-» og efter ca. 2 aars ophold
i Kjøbenhavn drog han hjem til Faaberg 1790,64
— samme aar som hans landsmand J. G. Müller fra
Bergen gjorde sin indtrædelse paa akademiet.
Hjemme i bygden har han neppe hat stor bruk
for sin kunst, saa det har vel ikke varet længe før
han drog nedover til Kristiania, hvor han opholdt
sig til 1799. Her gik han under navnet «Kasteruden»
efter sit fødested, og ser ut til at ha faat meget at
gjøre. I disse aarene, da rigdom og selskabelighet
utfoldet sig som aldrig før blandt kjøbmands* og
embedsaristokratiet i hovedstaden, kunde der nok være
bruk for en dygtig kontrafeier, desto mere som han
var utdannet under den berømte Jens Juel. Byens
første mand, Bernt Anker, har sikkert ogsaa hat in*
teresse av at anbefale sin protegé rundt i sin store
kreds, og Petersen har por*
trættert flere av disse folk.
Bernt Anker selv gav ham
adskillig arbeide foruten
portrætter — kopier efter
gamle mestre o. lign. Con*
radine Dunker fortæller,
at hun ofte sammen med
sin første mand, kaptein
U. A. N. Aamodt, som
lik saa mange officerer
ogsaa malte, har besøkt
ham paa hans verksted,
«naar Petersen var i Chri*
stiania at arbeide for An*
ker».65
Uvisst av hvilken grund
forlot han 1799 Kristiania
og slog sig ned i Tønsberg,
hvor han 26de september
1803 tok borgerskap. I
1816 flyttet han til Strømsø
(Drammen) og tok bor*
gerskap her 17de august
1821 som malermester. At
han jevnsides med kunsten
har drevet almindelig haand*
verk sees av en bevaret regning fra ham datert 6te
mars 1818 for maling av Lars Israels Schwenches kram*
bod i Drammen. Her ser han ut til mest at ha levet i
sine sidste aar. Han maa ogsaa ha bodd en tid i Sande*
fjord, for i signaturen paa altertavlen i Haugs kirke paa
Eker kalder han sig «F. Petersen i Sandefjord 182. .. .»
I Drammen døde han 22de august 1825 paa Strømsø,
og her fortsatte hans søn portrætmaleren Peter
Petersen (1795—1858) slegtens kunstnertraditio*
ner.66
«Hvad han var som Kunstner og Professionist,
derom ville de dømme, der kjendte hans sandeVærd
som saadan, men hvad han i 34 Aars Ægteskab var
for mig, og hvad Fader han var for sine nu efterle*
vende 5 Børn, derom vidne vi, hvis Taarer flyde ved
den elskede Mands og Faders Grav,» siger hans
hustru Sigrid Petersen, født Olsen, i dødsannon*
een.67
Fr. Petersens kunstneriske produktion bestaar i por*
trætter og religiøse billeder, stundom genre og land*
skaper. Hans religiøse kunst har neppe været syn=
derlig selvstændig, men uten tvil mest bestaat i ko*
pier. Av hans altertavler kjendes for tiden fire. Av
dem er de tre kun gjentagelser av samme komposi*
tion — uvisst efter hvilket forbillede. Disse er alter*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
