Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og tidlig klassisisme paa Østlandet 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rokoko paa Østlandet.
131
sikre dekorative holdning har Hosenfellers arbeider
sin bedste kunstneriske kvalitet.
Heinrich Christian Friedrich Hosen*
feller (H o s e n f e 1 d e r, Hossenfelder, Osen*
feldt, Ozenfeller) opgir selv, at han er født i
Berlin «og der oplært ved Mahlerprofessionen». I
1801 var han 79 aar gammel, altsaa født ca. 1722.79
Usandsynlig er det ikke, at han har tilhørt en maler*
slegt. I Tyskland fandtes blandt flere kunstnere med
samme efternavn endog en med samme fornavn —
Christian Friedrich Hosenfelder — som var født 1706,
søn av en portrætmaler, selv dyremaler, professor
ved akademiet i Petrograd 1777, hvor han døde
1780.80
Til Fredrikshaldskanten maa vor maler være kom*
met ca. 1760, for han opgir 1772 (1773), at han har
opholdt sig «paa Stædet i en 12 Aars Tiid». Tiden
for hans ankomst stemmer netop med aarene for
Herrebø’fabrikkens første virksomhet, som ligger mel*
lem 1758 og 1760. Han maa ogsaa ha bodd i ld,
hvor fabrikken laa. For ifølge ministerialboken for*
lovet han sig 18de mai 1767 og giftet sig 29de au*
gust samme aar i ld kirke med en norsk pike.81 og
hadde 1768 et barn til daapen sammesteds. Et par
av fabrikkens kjendte funktionærer, Joseph og Gunder
Large, var da faddere, likesom en av dem hadde
været hans forlover.
Litt formue maa han ha hat, for 1769 fik han le*
gitimationspapirer av Fredrikshalds magistrat i anled*
ning av, at den prøissiske regjering 7de juni 1768
hadde tillatt ham at faa til Norge sin netop faldne
mødrenearv.
Han hadde altsaa besluttet at slaa sig ned hertil*
lands for alvor. Han har vel bodd i ld ved
faiancefabrikken fremdeles, selv om hans navn 1769
findes i Fredrikshalds raadstueprotokol.82 Men efter
at fabrikken allerede 1772 var blit nødt til at stoppe
sin virksomhet, fandt han det tydeligvis fordelagti*
gere at forlate landsbygden. Han tok borgerskap
1772 som maler paa Fredrikshald, og i bevilgningen
heter det, at han «angav at ville ernære sig af Mah*
lerhaandteringen». Han gik altsaa ind i malerlauget,
hvor haandverkere likeluldt som kunstnere maatte
skrive sig ind for at kunne drive sin profession.
Faiancemaleriet maatte han vel opgi. Formodent*
lig var det nu han grep til portrætmaleriet, som han
tor ha faat utdannelse i hjemme ved et tysk akademi,
— derpaa tyder den høie maleriske kultur i hans ar*
beider. Men samtidig har han vistnok maattet drive
almindelig malerhaandverk. Der findes nogen reg*
ninger fra ham paa slikt arbeide. Christen Harridz*
leff (Hadersleb) opgir blandt reparationsutgifter til
et skib, som var kommet i brand for ham paa hav*
nen 19de januar 1783: «H. C. Hossenfelder malte
Spejelen (d. e. agterspeilet) paa Brigantinen Ebenet*
zer 8 Rdl., Kahytten 2 Rdl. 2 Skill, Rækkerne og
Pullerterne, Lygter og Roberter.»83 At vor maler
levet i jevne haandverkerkaar fremgaar desuten av,
at hans søn Christian Frederik Hosenfeller blev smed
og døde som lægdslem. Han var vistnok den sidste
H. C. F. Hosenfeller: Fru Hadersleb (Harrizleff).
(* Frk. Hagar Parr, Kristiania.)
mandlige bærer av navnet, hvorom det forøvrig ikke har
været mulig at opspore nogen mundtlig tradition.
Malerens andre barn har formodentlig været døtre.
I alle fald findes hans navn i Fredrikshalds kirke*
bok i anledning av barnedaab 1774, 1775, 1777, 1780,
1783.84
Paa Fredrikshald bodde han i et litet hus, han
eiet i Kirkebakken, og træffes her i allefald i 1790.
Kanske flyttet han senere. For saa sent som 1801
bodde han i Rakkestad, var da 79 aar gammel og
nævnes som portrætmaler.8’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
