Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturromantikken indvarsler en ny tidsalder og en national malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturromantikken.
141
rerte.13 Men det er tvilsomt om andre end Hoffos*
sen er farvelagt av Pauelsen selv. Desuten er Sarps*
fossen stukket og farvelagt av J. J. G. Haas, men
paa en maate som i kunstværd sætter den langt
under Pauelsens originalbillede.14 Derimot er Pauel*
sens eget farvestik av Hoffossen et udmerket arbeide.
Den kontrastrike, effektfulde komposition og den
samlende blaaviolette tone gir det en vildromantisk
stemning av samme art som i originalmaleriet av
Sarpsfossen.15
Tidens danske tidsskriftlitteratur gir mange beviser
paa det sterke indtryk som Pauelsens norske land*
skaper gjorde paa samtiden. I dem hadde han utløst
noget av det mest centrale i det, som det døende
aarhundre længtet mot.
«Alt for tidlig kiekke Norge! falder han,
Som dit Under*Rige skulde male,
Og henrykke Verden ved at skildre den
Dine Bierge, Vandfald, Skove, Dale.
Han, som elsker dig, vor gode Konges Søn
Dobbelt derfor dette Tab beklager,
Thi naar disse speiltroe Billeder han seer,
Nydte Glæder han i dem opdager–-»
blev der sunget ved hans død 1790.16 — Det hadde
været Pauelsens hensigt at utgi en stor række av
sine norske prospekter som farvelagte kobberstik i
likhet med det av Hoffossen — en «voyage pittoresque»
som man kaldte det. Der skulde utkomme mindst
to om aaret med topografisk tekst til en subskriptions*
pris av 2xh rdlr. stykket.17 Nordmanden Christen
Pram skrev en begeistret indledning til verket, hvor
han i høie toner lovpriste Norges «politiske, moralske
og physiske Skiønheder».18
Da Pauelsens pludselige~død tilintetgjorde" planen,
var det derfor naturlig at tanken om et foretagende
som laa saa centralt i publikums interesse blev tat
op igjen av andre — av maleren C. A.Lorentzen
og kobberstikkeren J. J. G. H a a s.
Lorentzen, som likeledes var historie* og portræt*
maler, var 1782 — aaret forut for Pauelsen — kom*
met hjem fra en fleraarig reise, hvor han bl. a. i
Frankrike tør være kommet i berøring med natur*
romantiken. Hans reise til Norge maa formodentlig
være foregaat efter Pauelsens ophold her 1788, men
før 1793, da Haas begyndte at stikke hans prospek*
ter i kobber. For det er altid Pauelsens tiltak, som
av samtiden omtales som det første i sit slag. Lorentzens
norske prospekter staar da ogsaa i kvalitet langt under
Pauelsens — iallefald i den form hvori Haas har
gjengit dem, — likesom Lorentzen overhodet var en
ringere kunstner, som «malede med større Lethed
end Grundighed».19 Hans Norges*reise foregik paa
regjeringens bekostning, og hans prospekter vakte
opsigt paa Kunstakademiets utstilling 1794.20 Ogsaa
han har hentet sine fleste motiver fra byerne og land*
skapet omkring Kristianiafjorden. Men han har malt
prospekter ogsaa av Bergen, av Siiklestad og av
Lerfossen ved Trondhjem, saa hans reise har formo*
dentlig strakt sig like hitop.
Det er ukjendt hvilke av Lorentzens originalbilleder
er bevart. Vort kunstmuseum eier Sarpsfossen.
J. J. G. Haas har gjengit dem i kobberstik som ut*
kom baade med og uten farve. Motiverne er Svine*
sund, Fredriksten (2 stk.), Rød, Fredrikshald set fra
Hjelmkollen, Tistedalen, Moss, Kristiania set fra Eke*
berg, Akershus, Ravnsborg, Vekkerø, Bogstad, Ljan,
(2 stk.), Henningslyst paa Bygdø, Paradisbakken,
Fossumhammeren ved Bogstad (2 stk.), Fos ved den
gamle Brugshammer, Hønefossen, Silkesagen ved
Hønefos, Interiører av et jernstøperi (3 stk.), Eksteriør
av et jernstøperi (formodentlig Bærum), Drammen
set fra Kobbervikkleven, Sarpsfossen, Bergen med
Engen, Stiklestad, Store Lerfossen ved Trondhjem.
I teksten under disse kobberstik er Lorentzen nævnt
som maleren. Uten malersignatur er derimot Haas’
stik av Stavanger, Bergen set fra Hegranes og Lille
Lerfossen ved Trondhjem, — disse er derfor neppe
av Lorentzen.21
Som det vil sees malte Lorentzen flere av netop
de samme motiver, som Pauelsen hadde valgt. Saa*
ledes Bogstad, Svinesund, Sarpsfossen og Drammen.
De to maleres billeder av disse utsigter staar hverandre
meget nær, omend forgrundsbehandling og staffage
er noget variert. Det synes som om Lorentzen her
har holdt sig nærmere til sin avdøde og mere bety*
delige forgjænger, end hvad der nutildags vil være
strengt forenelig med begrepet kunstnerisk eiendoms*
ret. Det var Pauelsens tanke om en stor samlet og
ensartet utgave av norske prospekter, som kobber*
stikker Haas hadde optat og sat iverk. Han søkte
ogsaa 1793 at opnaa statsprivilegium paa at utgi i
kobberstik de billeder for Norge som Lorentzen
hadde malt og kom til at male. Men han har neppe
faat det, da akademiet mente, at det var overflødig
og desuten fandt, «at slige Monopolier er til Hinder
for Industrien og stridende mod den Frihed, som
stedse har hersket iblandt de skiønne Kunsters
Dyrkere.»22
Haas’ stik efter Lorentzens billeder staar som nævnt
meget under Pauelsens. En viss gammelmodig male*
risk charme har de nu for os, men man opdager let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
