Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOTER
Norske kunstforhold i det 18de aarhundre.
1 Kunstens Historie i Danmark, red. av Karl Madsen,
1901-1907, s. 69.
2 Andreas Aubert: Professor Dahl (1893) s. 22.
3 «Slægten fra 1814» (1911) s. 311 flg.
4 Einar Lexow: Joh. F. L. Dreiers norske folkedragter
(1913) s. 18.
5 Harry Fett: Norges kirker i det sekstende og syttende
aarhundrede (1911).
6 Kunstens Historie i Danmark, red. av Karl Madsen
(1901—07) s. 67. — Om den hollandske indflydelse i Norge se
Carl W. Schnitler: Norske haver I (1915) s. 99.
7 Helt samtidig avleses den ældre tyskshollandske indflydelse
ogsaa i vor træskjærerkunst av strømninger fra Ludvig XIV’s
Frankrike — særlig paa Østlandet. Se Harry Fett: Bilthuggere
i Kristiania omkr. aar 1700 (1903), s. 15.
8 Smlgn. «Kunst og Kultur» 1915 s. 88.
9 Th. Oppermann: Kunsten i Danmark under Frederik
V og Christian VII (1906) s. 14.
10 A. Collett: Gamle Christiania Billeder (1909) s. 104,
455. — K o r e nrWi b e r g : Bidrag til Bergens kulturhistorie
(1908) s. 50.
11 A. Sandvig: De Sandvigske Samlinger (1907) s. 246,
250.
12 C. W. Schnitler: Slægten fra 1814 (1911) s. 157, 179,
192, 214.
13 Meddelt av hr. overlærer Joh. E. B r o d a h 1.
14 Se mine avhandlinger: «Kunstimport til Norge under han?
delsvældet» (Kunst og Kultur 1910 s. 65) og «Ældre svensk ports
rætki’nst i Norge» (Tidskrift för konstvetenskap 1918 s. 1).
Til de der opregnede billeder kan nu føies en hel række andre.
En del er gjengit i verket «Eidsvold 1814» (1914) (se illustrativ
onsfortegnelsen).
15 Se museets «Aarbog» 1907 og «Fører» 1908. Naar hr.
overlærer Joh. E. Brodahl i Dagsposten 1918 (16de og
23de juni) har ment at burde hævde at Værdalstapetene er
malt av Eggert Munch, er det sikkert uholdbart. De viser en
altfor høi kvalitet til at kunne være utført herhjemme.
16 A. Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg (1898) I
s. 159.
17 H. Fett: Bilthuggere i Kristiania s. 13.
Sentbarok malerkunst i Trondhjem.
18 Meddelelser fra hr. overlærer J o h. E. Brodahl. — Harry
Fett: Norges kirker i det 16de og 17de aarhundre (1911) s. 87 flg.
»9 «Nidaros» 30te juni 1902 (nr. 206).
20 Meddelt av hr. Joh. B r o d a h 1 væsentlig efter domkirke*
regnskapene.
21 Meddelt av Brodahl. — Navnet skrives ogsaa T e i g e 1«
gaard, Teilgaard, Teglgaard, Theegelgaard. —
Personalhist. Tidsskr. 7 R, II (1917) s. 9.
22 Aarsberetning fra foren. t. norske fortidsmindesm.’s bev
1915 s. 165 flg.
23 «Dagsposten» 3dje februar 1918.
24 Selv signerer han P: P: Batta. I dokumenterne skrives
forskjellig: Bata, Batte, Batta w, Barta, Barta u, Bars
t a u w, Bartow m. m. — Hans historie er fremlagt av Bros
d a h 1 i «Dagsposten» februar—mars 1918.
25 Fruens portræt har feilagtig gaat under navn av et kvindes
lig medlem av familien Brodtkorb.
26 Den av hr. riksarkivar Koren fremsatte og av hr. Brodahl
tiltraadte antagelse, at det store rytterportræt av Fredrik IV (paa
Akershus slot) skulde være malt av Batta, maa desværre fors
kastes. Det er et sikkert og rutinert arbeide, dekorativt og
effektfuldt i stil med tidens typiske portrætter av fyrster tilhest,
men visselig for drevent gjort til at være av Batta, med hvis stil
det forøvrig har adskillig likhet. Hypotesen er grundet paa
at indskriften «A fjella Dolla», som læses under hyldests
verset til kongen nederst paa billedet, kunde være en forvansks
ning i tidens løp av navnet Petter Batta. Den nævnte sigs
natur er imidlertid meget klar og intakt og er vel heller navnet
paa forfatteren av epigrammet. En malers signatur vilde enten
st)at isolert eller ledsaget av et «pinxit», men aldrig med «Af»
foran sig.
27 Meddelelser fra hr. Joh. E. B r o d a h 1.
28 Olaus Schmidt: Familien Schiwe (1917) s. 4-5.
29 Biografiske oplysninger i Joh. E. Brodahls artikels
række om «Altertavlen i Vor Frue kirke» i «Dagsposten» 1918
(27de januar, 3dje februar, 10de februar, 17de februar). Desuten
private meddelelser fra hr. Brodahl.
30 Katalog for den historiske udstilling i Trondhjem 1897 nr.
396, 397, 485, 719-722. Biskop E. Hagerups portræt er usikkkert
og tør kanske være malt av Eggert Munch under hans op*
hold i Trondhjem (se denne).
Sen=barok malerkunst i Bergen.
31 Joh. Bøgh: Bergens haandverkere i 300 aar. (Vests
landske Kunstindustrimuseums Aarbog 1909). — Harry Fett:
Norges kirker i det sekstende og syttende aarhundrede s. 58, 75
(1911), hvor en oversigt er git over disse aarhundredets norske
malerkunst.
32 «Bergenske malte portrætter 1600-1850» s. [8. - B. E.
Bendixen: Kirkerne i S. Bergenhus Amt s. 240. — Bergens
hist. Forenings Skrifter nr. 6 IV, nr. 7 IV. — «Dagsposten» 1919
23de februar, 2den og 9de mars.
33 Norske Magasin II s. 190,200. - Weilbach: Knst.
lex. - Joh. Bøgh: Anf. Skr. s. 40. - H. J. H u i t f e 1 d t:
Christiania Theaterhistorie s. 23, 24. — Sagen og Foss :
Bergens Beskrivelse s. 592, 669. — Francis Beckett:
Frederiksborg. II (1914) s. 267.
34 Weilbach. — Sagen og Foss s. 671. — Kunstmuseets
aarsskrift (Kjøbenhavn 1915) s. 178-186. - B er i n gsL i i sb e r g:
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
