Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Naar man skal reise, samles flere Baadmand-
skaber, som skal «være i Seil-Lag», paa en Gaard
for at vente paa Bør. I store Flokke, 30—60 Mand,
gaar de oppe paa Hauger og Knauser og «ser i’n»,
«om ”n snart vil føie sig.» Om Natten er Høveds-
mændene alt i et ude, og slører Vinden til, saa man
har Gang paa den 9: saa den om end noksaa kne-
bent bærer nordefter, er inden */2 Time alle Mand i
Vinden, fører i Hui og Hast i sig en Kop Kaffe og
nogle Lefser til Mands, siger høitideliigt Farvel og
saa over Hals og Hoved i Baadene, Dræggene op,
Seilene i Top, armeste Foden, som senest vinder
Lærredskluden paa. Nordover kapseiles og kaproes
der hele Veien. I Magsveir tager man det med Ro,
Karlene ligger henefter Tofterne, karver Tobak og
smøger» sine Snadder. I Stillen gaar alle Mand til
Aarerne og ror, saa det fosser og koger grønt for
Aarebladene. Men naar Uveiret styrter ned fra de
skarpe Bjergbryn, sidder hver Mand aarvaagen paa
sin Post; de bratte Vindbølger skravler ind over
Baaden, Masten giver sig, Baaden dirrer og vrikker,
idet den rider fremover Skumkammen. Det gjælder
om at faa Land paa et saapas rimeligt Sted, at man
kan bjerge Mand og Mus, Baad og Børnskap.
Korte er Dagene i Januar, og man kommer derfor
ikke ret langt om Dagene. I gamle Dage og indtil
for 30 Aar siden havde Lofotmanden langt mere
Stræv paa Nordveien, end han nu har. Aften efter
Aften skulde de store tunge Baade med al Bagagen
i sættes paa Land; det var et rent Hestearbeide at
trække op hele Flaaden, og Baadene sled meget ondt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
