Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
akkurat hvad de lyster», sagde han og sukkede for-
dægtigt.
Saa satte han sig pe af Låmpelyset og
begyndte:
«Fa’r: gik engang i sine bedste Velmagtsdage
oppe i Fjeldet efter Vargen; for den var den Høst
saa uforskammet slem, at den rev ihjel den ene
Tylvt Kjør efter den anden for os».
Begyndelsen var nu ganske vist lovlig tykt
isprængt med — lad mig, for at bruge et parla-
mentarisk Udtryk sige — Inkurier; thi Kjør i tylvte:
vis havde Jons sal. Fader ikke. Hans Fader var
nemlig en fattig Inderst, der logerede hos en ligesaa.
fattig Strandsidder, som havde en liden jammerlig
Rønne staaende paa den yderste Tip af en Sand-
tunge nede ved Fjorden. Det eneste Husdyr paa
Godset var en gammel, tandløs Kat. Men Jon var
kommen nordover Landet, hvor han vidste, at ingen
kjendte hans høibaarne Ahner, og saa satte han 1 os
den ene Historie tykkere end den anden.
Men det var den Ulvehistorie. Jeg lader der-
for den troværdige Jon fortsætte:
(«Far havde en kvas og forsvarligt skjæftet Økse
hiied sig; han brugte aldrig andet end Øksen hverken
paa Varg eller Bjørn. , Men enda slog han dem ned
som Græs. Der fandtes kun et eneste Gevær paa .
helé Gaarden hjemme hos os; og det hang bare til
Zir paa Væggen i Storstuen. Men det var ikke for
det, at Far ikke kunde haandtere sin Bøsse; han
var ikke for ingenting bleven navngjeten over mange
Lande, da han tjente sin Konge tro baade paa Røros,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
