Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
og tungere, Fiskerne og alt i Baaden stedse mere
overiset.
Det var nu blevet mørkt. Himlen var klar men
stjernedunkel, Søen var Skumskavl i Skumskavl paa
dybt mørkeblaa Bund, Drevset af Bølgetoppene føg
som Gnister, Stormen ulede hult og hæst men stærkt
oppe i Fjeldet, hven henefter Søen, Havet drønede
tungt, og Bølgerne gjorde Larm i Brækningerne.
Der var stille i Baaden — ingen sagde noget.
Man havde ikke seilet langt, før Hans Benjamin-
sen maatte lægge det tredie Lig i Framskotten.
Høvedsmanden, Esaias, læste Fadervor høit; der-
paa sagde han:
«Vi faar nok sætte igjen Staven («Vandrings-
staven<) her allesammen. Aaja, vi har vel ikke for-
tjent det bedre. Vi har en høi Herre at gaa i Rette
med. Gud give os en naadig Dom for Jesu Kristi
Skyld!»
Vinden spaknede mere, jo nærmere de kom
Land, men Kulden blev altid mere BA
Baaden var som et Talgtrug.
Mændene havde arbeidet sig lidt svede ved Hul-
det, medens de holdt paa med Udsætningen. Og da
de saa blev siddende stille, fik Kulden end mere
Qvermagt over dem. Først stred de imod og led
Kvaler, indtil Lidelserne naaede et vist Høidepunkt.
Da var det, som om de satte sig paa en Kjælke, gled
jevnt og fort nedad en Bakke, nedad og nedad,
med en tilsyneladende lummer Luftning imod sig;
de blundede ind i Døden, der blev noget vist befri.
ende ög velbehageligt i- at overgive sig. De rørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
