Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Paa sin egen eéiende Gaard, har ogsaa den senere
Tids større Oplysning givet ham Sans for et mere
fornuftigt Landbrug. De mosefulde Grøfter, der
samlede | istedetfor at bortlede det sure Grundvand,
er for det meste opkastede og gjenlagte, de gamle
smaa Ruder er pløiede sammen til é, og man har
ogsaa begyndt i forholdsvis betydelig Udstrækning*
at lægge igjen de gamle Agre til Græsvold, for at
de efter Aarhundreders uophørlige Roderi kan nyde
nogle Aars velfortjent og velgjørende Hvile. Høst-
pløiningen, som tidligere var omtrent ukjendt, har
man nu temmelig almindeligt begyndt med paa der
Gaarde, hvor den er tilraadelig og nyttig. Paa flere
Steder vilde den nemlig være ligefrem skadelig.
Sneen deroppe ligger aldrig Vinteren tilende. . Ofte
er der den længste Tid bar Mark, og hvor der er
sandlændt og vindbart, vilde da den bedste Madjord
blæse i Havet, om Agrene var høstpløiede.
At bryde Nyrydning i Myr og stenet Land
drives ogsaa i stor Maalestok; dog holder man sig
inden fornuftige Grænser, idet man ikke optager .
mere nyt Agerland, end Tilgangen paa Gjødnings-
stoffe tilsiger. Foruden Gjødselen fra Fjøset, der af
pynt pe
ar
Kvindfolk og Gutunger om Vinteren kjøres ud paa *
Agrene, medens Mandfolket er i Lofoten, bruger man.
raadden Tang, Fiskeaffald og Gruden efter Tran-
brændingen til Gjødsel. En og anden kjøber ogsaa | |
lidt Guano. Optagelsen af Nyrydning er udefter Som-
meren og Høsten et Slags Fristundsarbeide. Om Af-
tenen, efterat man er kommet af Søen, arbeider man
der en Stund, de ivrigste endog ofte til udover Mid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
