Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Bukken, som vist troede, at Kjærringen var stang-
vis, begyndte at se sig arrig paa hende, stampede med
det ene Ben, gjorde et Par Skridt bagud og, tak
skal du ha”, der gjorde den et vældigt Spring og stan-
gede Kjærringen lige i Pandebrasken.
«A—a —au!l» skreg Kjærringen af al Livsens
Kraft. «Trøste mig, hvad er det for en Syndstrafl»
Klokkeren, som var varsøvd (let at vække),
vaagnede af Skriget, frygtede for, han havde forsovet
sig, og mente, det var Præsten, som havde messet
for Alteret; han sprang øieblikkelig op i Klokker-
stolen og sang, saa det drønede i Kirken.
«A—a—a—men »
Jaha, sa’n, det er saa sandt, som det er langt,
— han lever, som sidst fortalte det. Men det skal
nu ligevel være sandt, rigtig sandt ogsaa. Skal
Bedstefar gaa nu, eller vil I høre en Historie til, Ole
Edvardmand?»
«Aaja, fortæl. I faar aldrig, aldrig gaa, Bed-
stefar, før det blir saa længe, saa. TI er saa artig;
Bedstefar |»
«Stakkers Gut! Jaja, — det var i gammel OT
Paalso"-Tiden, da man gik i Maaneskin tilknæs. Det
’var i. Kirken indi Ranen en Høitidsdag, Almuen
skulde ofre til Præsten og Klokkeren. Offersangen
blev sunget af Klokkeren alene, og hele Almuen
strømmede frem til Alteret for at forunde han Far
en Skjærv.
Blandt dem, der skulde ofre, var der ogsaa en
liden Fin (Lappemand). Han havde gjemt Offer-
skillingen, en Sølvskilling, 1 Knivsliren og saa sat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
