Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
kraftig og stolt Kvinde. Hun er en typisk Sagnfigur
deroppe.
Engang — hun var da Enke — hendes 7 Nord-
landsjægter seilede ud tilhavs, ladede med Lofottorsk
for at gaa udenskjærs til Bergen, gik hun vest om
Torghatten, satte sig paa en Klippeknat og saa efter
sin stolte Flaade med den kostbare Last inden Borde.
Hun tog da en Guldring af Fingeren, kastede den
langt ud i Søen og sagde: "«Ligesaalidt som denne
Ring kommer igjen, ligesaalidt bliver jeg nogensinde
fattig.»
Men Ringen kom igjen.
Dagen efter kom en Fisker til Torget og solgte
Fisk, som han om Morgenen bavde trukket syd paa
Grundene, og da Pigerne skar op Fiskene, fandtes Hu-
stru Gro’s Guldring i Maven paa en af dem.
Og Hustru Gro blev fattig.
De 7 Jægter saa hun ikke mere igjen; thi de
forliste med Mand og Mus, Gods og Velfærd paa
Foldenfjorden, og en Tid efter brændte Gaarden.
Der monne være baade Gods og Guld paa Tor-
get: dengang. Under Branden smeltede nemlig en
saadan Masse Guld, Sølv og Smør, at der blev 3
Bække nedover Jordet fra Brandstedet; i den” ene
strømméde smeltet Guld, i den anden Sølv og i den
tredie Smør ned i Søen. De 3 Bække blev derfor
kaldte Guldbækken, Sølvbækken og Smørbækken.
De er der endnu og bærer de samme Navne; men nu
risler der rigtignok bare koldt Kildevand i dem.
Smørbækken er størst, og det er da ikke saa urimeligt.
Paa den Maade blev Hustru Gro fattig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
