Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Aa jeg synes ikke netop, du kan klage paa
stellet» — kapteinen gjorde en bevægelse med
den haand, han havde fri, ud over rummet.
«Tror du ikke, jeg maa ha min næse
allevegne — det er sgu mig, der holder orden.»
«Forresten maa jeg vel ogsaa siges at
depen-dere,» tyggede kapteinen — «har jeg da ikke
Gurine?»
Han skarrede stærkt, og Gurine rullede
festlig fra hans læber.
«Puh Gurine,» blæste Lødrup — «Gurine
fordrer ingen dikkedarer hun.»
«Nei gudskelov — for det er jo en afgjort
sag, Lødrup, at du er i tjeneste hos frøken
Broman, og ikke Broman hos dig.»
Lødrup sad nu paa huk og stirrede paa sil
ribsvinanker: «Frøken Broman biir jeg aldrig
i evighed kvit,» sagde han haabløst, «hun myrder
mig en dag med sine knappenaaler i mysosten;
hvis jeg endda kunde like hende,» fortsatte han,
«men bare i hendes ansigt, er der noget, som
hyr mig imod.»
«Tag mod til dig og sig hende op da, mand,
ohne weiter.»
Lødrup rystede paa hovedet: «Jeg slog paa
det engang, hvad blev følgen —
hoffmanns-draaber og graat — nei hun faar bli i Guds
navn. Forresten er det jo godt, jeg har hende
nu,» fortsatte han ligesom lettet, «ellers havde
jeg jo aldrig kunnet tænke paa at ta denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
