Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vedet helt boiet: «Jeg synes bare at —» saa
stoppede bun igjen.
«Ud med sproget — hvad synes De?»
«Jeg synes, ingen mennesker ligner blomster
— for blomster er jo yndige.»
Kaptein Mikal Horten holdt paa at rive af
sig en banal kompliment, men fik den ikke til
ligeoverfor det unge, bøiede hoved.
Der blev atter en pause. Det var netop ordet,
tænkte ban — den skjære, unge ynde.
Det lod ikke til, at kapteinen længer havde
lyst paa sit stegeben og sin Lysholmer.
De stod der midt paa gulvet i det gyldne
solvindu paa det hvidskurede gulv.
«Ved De hvad, det er da deiligt for Deres
onkel, at De er kommet bid,» sagde han saa
pludselig.
Intet svar, hun saa ikke op.
«Hvad skal De saa egentlig foretage Dem
her?» vedblev han.
«Jeg skal vist læse en masse — onkel skrev
om del til papa.»
«0g saa gaa i huset under frøken Broman?»
«Nei skal jeg det?» hun saa hurtig op.
«Blev De ræd for det?»
Ude i gangen hørte de Lødrups stemme.
«Har De mistet Deres hørsel, frøken Broman,
«kan De da ikke høre, at det suser i vinen endda?»
Og derefter frøken Bromans stemme:
«Det er Deres egen sus, De hører, De klager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
