Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
øinene lystige med hastige blink og smil, en
hitte liden moustache over den smilende mund.
Under den velformede hage med den dybe kløft
sad et stort ildrødt slips.
«Saa det er husets nye beboer,» sagde han
interesseret, «naa ja skjønheden ser ikke ud til at
trykke hende — laan mig kikkerten, Reckan
— hun er jo nærgaaende styg — indtilbens gaar
hun ogsaa — nei tak, intet for mig.»
Og Hans Othar tog op en liden lommekam
og begyndte at rede sin lille moustache og sine
tykke, lyse øienbryn. Især fik oienbrynene en
meget indgaaende behandling.
Kontorist Reckan, med mørke, næsten sorte
oine, dybt under en bred pande og et lidet
sammenknebet ansigt nedenfor denne, var imidlertid
endnu ikke færdig med at iagttage Maren Ragna.
l)et lille, skarpe ansigt blev endnu mere
sammenskruet, øinene stak.
«Ja, det biir jo en guldklump,» sagde han
henkastet.
»Guldklump?» Othar vendte sig hastig rundt
fra speilet.
«Ja hun skal jo adopteres af Gamlen — hun
er mindst værd sine — tohundretusind, der hun
gaar.»
«Dod og polse — hvor ved De det fra —
Reckan?»
«Gamlen har ladt sig forlyde med det nede
hos fru Malthe.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
