Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Jeg har sagt hende, at hun maa hore efter
klokken.»
«Stakkars barn — hun er jo endnu ikke inde
i husets skik.» — Lodrup reiste sig med
servietten om halsen og vilde jabbe ud, men Reckan
var alt oppe fra sin stol.
«Maa jeg faa lov at hente frøkenen, jeg saa,
hun spadserede i haven.»
— Maren Ragna sad paa en bænk, længst
nede i haven, mod sjøen. Hun stirrede ned i
grusgangen, mens hendes lange, spinkle fingre
legte med havebænkens tremmer. Hun saa
hurtig op, da Reckans lille, sortmuskede
skikkelse nærmede sig.
«Undskyld — jeg skulde hente frøkenen til
middag — jeg er kontorist Reckan.»
«Er klokken saa mange?» Hun hilste næsten
ikke, løb foran ham op af havegangen; derpaa
pludselig, som hun kom i tanker om, at hun
var uhøflig, sagtnede hun sin gang — — hvad
ialverden skulde hun dog finde paa at sige!
«Frøkenen har alt beseet sig i haven?» Reckan
havde nu vundet op paa siden af hende.
«Ja.»
«Den bænk, frøkenen havde valgt, med udsigt
over sjøen, er ogsaa havens vakreste punkt —■.»
«Ja der var vist pent —.»
»Frøkenen udtrykker sig saa ubestemt.»
Han fik et hastigt blik fra siden, men intet
svar, Reckan gik paa med dødsforagt:
2 — Zwilgmeyer: Maren Ragna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
