Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konsulen stoppede op og saa stivt paa
kap-teinen, han havde det idethele med hyppige
stansninger: — «Ja, jeg siger saa stort et ord, al
den slags fruentimmer er uddød.»
«Siger du det?»
»Ja, denne selvhjulpenheden og forbaskede
kjækheden hos fruentimmerne nu for tiden, det
er ikke Vorherres mening med det kjøn — det
kan du ta gift paa — gutten min.»
«Har du konfereret med Vorherre om det?»
«Det har jeg læst mig til i bibelen — men
hvad en ser mindre af hos fruentimmerne nu,
det er godheden det — far min — godheden —
godheden,» for hver gjentagelse stødte han
stokken i marken, «den skulde vi mandfolk se mere
efter, end vi gjør.»
«Tjah — saa du kanske mere af den før i
tiden?»
«Jamen gjorde jeg saa — se nu hende, vi taler
om, Lydia Eng — der var godhed tilbunds, der.»
De var nu kommet ind paa skogveien
mellem snedækt ener og smaa, vantreven granskog
— det mørknede fort.
De gik i taushed, konsulen altid med venstre
haand paa ryggen: »Det er rart at lænke til-
bage, du,» sagde han pludselig.
»Det er rart altsammen,» sagde kapteinen
lakonisk.
»Du har ret,» — atter gik de videre i
taushed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
