Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Du kan gjøre det trygt.»
«Jo, ser du — hun kom jo til mig som hus
holderske, Lydia, da jeg satte hus her — det er
otteogtredive aar siden, i høst, hverken mer eller
mindre, og hun var otteogtyve aar dengang, det
husker jeg godt.
Men Gud fader forbarme sig, hvor vakker
hun var, du — lyst haar — da, ser du, og røde
kinder og let og rank og smil og godhed
bestandig. Ja, saa begyndte det da — ja, hvad
siger du, at kjærlighed er for noget?»
«Et kunstværk af Guds finger, siger digteren.»
«Ja, jeg siger nu, det er et slags forhekselse,
jeg — en ser og hører ikke andre end den ene
— skal jeg si, at en er lykkelig eller ulykkelig,
naar en har det paa det hedeste.»
«Findes der idethele lykke i verden, saa er
det vel da,» — man kunde paa hans stemme
mærke, at han smilte.
«Naa ja — slig havde jeg det for Lydia Eng
— jeg var væk i hende dagen lang, hang efter
hende, drømte om hende om natten. Hun gjorde
ikke andet end det, som pent og godt var, sagde
jeg andet, saa loi jeg — men jeg var aldeles
forhekset, — jeg var gal rent ud.»
Han gik nogle skridt i taushed: «Naa ja —
saa gik det galt da — det gik et aars tid paa
den maaden — ja ja — men gifte mig med hende
tænkte jeg, min synder for Gud, aldrig paa.
Saa skulde hun ha et barn — jeg blev ræd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
