Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Tak skal du ha, at du har vist mig den
tillid at fortælle mig dette,» sagde kapteinen.
«Ja, det letter lidt at tale om det.»
De var nu kommet ned paa landeveien, den
var haardtrampet og godt føre — de gik fortere,
mødte mange spadserende, hilste ofte.
«Denne — denne Othar er altsaa din søn?»
kom det lavmælt fra kapteinen.
«Nei gudskelov — det er han ikke — nei
hun døde, det pigebarnet — hun levede ikke
mange uger — jeg har tænkt mig, at moderen
havde gaat formeget igjennem, til at der kunde
være livskraft der — saa det tynger ogsaa, endda
det jo bare var bra, al Vorherre tog det barn.»
«Du har havt dit, du ogsaa, kan jeg skjønne,»
sagde kapteinen.
«Jeg har saa, — og jeg kan takke mig selv
for altsammen, det er det værste.»
Det blev taust imellem dem længe, de
nærmede sig hurtig byen.
«Du, har det aldrig faldt dig ind, at denne
Othar kunde lægge sine garn ud efter din
broderdatter?» begyndte kapteinen, han talte fort,
saa han næsten snublede over ordene.
«Efter Maren Ragna?» — Lødrup gjorde helt
om mod ham.
«Ja netop.»
«Nei, hun er ikke af den sort.»
«IIvadslags sort?»
«Løs og let, og hvad man kalder erotisk.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
