Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra smaabyen derhjemme paa Vestlandet, der
levede dette herlige liv.
Hver dag var en fest, hver dag var det
underlige, nye hilleder, der drog forhi hendes øie,
som nu for et øiehlik siden! Hun havde hort
sang, en enstonende, høitidelig sang af klare
guttestemmer nede fra alléen.
Naar hun strakte sig rigtig langt ud af
vinduet, saa hun en snip af den hvide vei mellem
akasietræernes fine lov — og der gik et optog
forhi — korgutter i hvide hlondekapper med
svingende røgelseskar, præster bærende
krucifikset høit foran sig, mens sangen steg og sank
i den sollyse dag.
Hun var blit tykkere og saa glad ud, det
barnlige, trohjertige smil var der nu stadig.
Tænk, at onkel Adam havde havt saa meget
imod, at hun giftede sig med Olhar — for han
havde havt imod det — havde skrevet til far
tiere breve, efterat hun var kommet hjem.
Far var jo altid saa stille og sagde aldrig
noget, men mor havde talt med hende, og mor
havde sagt engang: «Herregud, dere er seks
søstre, det er godt for en af dere at faa sil eget,
og naar du nu er saa glad i ham, ham, saa har
vel Vorherre lagt den kjærlighed i dit hjerte.»
Ja, mor forstod hende, og deiligt var det
altsammen at tænke tilbage paa.
— Kaptein Horten havde heller ikke været
noget hyggelig — som han havde talt om Othar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
