Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men hun kunde ikke søvne, laa med
vidt-aabne øine og stirrede ud i akasiernes tætte løv
— som nattergalen sang nu om natten, slig
havde den da aldrig sunget — det var Idøde,
dæmpede triller — og saa en jublende, hoi tone
— gid Othar havde hørt den inat.
Hun maatte smile, for hun kom til at huske
paa den sang, hun havde likt saa urimelig
godt: Jeg kunde slet ikke sove, for nattergalens
sang.
Nu var det jo rigtig bogstavelig sandt – hun
levede jo midt oppe i det deiligste eventyr.
— Næste morgen var hun tidlig paafærde,
meget tidligere end ellers, det var jo ikke det
mindste hyggeligt at ligge der alene, og hun
havde de utalligste ting at gjøre, til Othar kom.
Formodentlig kom han i formiddag, hun
havde i farten rent glemt at spørge ham, hvad
tid paa dagen hun kunde vente ham.
Alting maatte støves, pudses og gjøres rent,
friske blomster i vaserne, fire gange var hun
ude den formiddag, kjøbte blomster, melk og æg.
Aa, hun skulde lave den yndigste æggerøre
til middag — for det var koseligt at spise
middag hjemme, de to alene, naar han nu havde
været borte et helt døgn.
Bare han ikke kom, før hun var færdig —
hun var rød og varm, rent opgivet, saa skyndte
hun sig — hvert øieblik tiltede hun paa klokken,
hun var bange, hun ikke blev færdig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
