Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ei hun orkede ikke den stegende hede paa
seilturene paa Rhinen, eller støvet paa
automobilfarterne, da hun nu endelig havde
vænnet sig til at kjøre med dem. Til at begynde
med havde hun været rent ud bange, havde
siddet og klemt Othar i haanden under den
mest rasende fart og hvisket om at faa stige ud.
Dette blev aldrig tat notits af. Elsa lo hende
op i øinene med de smaa, kridhvide tænder
under det røde slør: «Og De skal være norsk
— og er ræd!»
Maren Ragna bed sine tænder sammen og
tiede stille for nationens æres skyld. Men hun
koldsvedede og var meget bleg.
— Det var nu ud i slutten af august. Den
ulidelige hede havde givet sig en del, det havde
regnet, og roserne mylrcde igjen frem. De
tittede ud af havestakitternes tremmer, mørkerøde,
store, duftfyldte, vældede udover murene
lyserøde, deilige — hestene havde en rosenkvast
øverst paa sæletøiet. Alt dette saa hun, naar
hun strakte sig rigtig langt ud af kvistvinduet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
