Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ja, men du gik jo herfra klokken elleve.»
«Nn overdriver du voldsomt, klokken var
meget over elleve, da jeg gik — saa vilde von
Knaudt endelig spille et parti kegler — det var
det hele.»
Maren Ragna svarede ikke og stirrede ud af
vinduet.
Othar sad fremdeles i skjorteærmer i
gyngestolen — han gyngede nu stærkt: «Jo, man
taber tilliden,» sagde han forurettet — «for det
ligner dig slet ikke, dette.»
Det vibrede om Maren Ragnas mund, men
hun sagde fremdeles intet.
«Men du kan vide, jeg skal glemme din
mistanke» — vedblev han — «det lover jeg dig»
han saa op paa hende og smilte: «Kom hid
da, Perleblomst.»
Et øieblik stod hun uvis, saa kastede hun sig
ind til ham, hendes hoved laa ved hans bryst,
hun græd voldsomt, hulkede, saa hele hendes
legeme rystede.
«Nei, Blomst da,» hviskede han, «nu er det
jo over — jeg tænker ikke mere paa det — jeg
gjør sandelig ikke — se paa mig da.»
Han tog hendes ansigt op og saa hende ind
i de taareblændede øine.
«Saa er vi gode venner igjen — ikke sandt?»
— Hun var taus, talte ikke mere, men saa
af og til ligesom undersøgende bort paa ham.
Han mærkede det ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
