Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men det var forfærdeligt, hvor mange penge
der gik — bare til bøger. Og de bøgerne fik
ban ikke hjem heller, men de blev sendt til
Heidelberg og skulde ligge der, til de flyttede
did tilbage, og Othar igjen skulde begynde at
studere.
Ellers sagde Othar, at han sparede alt, hvad
han kunde. Han var mange gange flau
lige-overfor sine venner von Knaudts og Richters,
slig som han kneb paa skillingen, sagde han.
Igjen kom underlæben trodsig frem, og der
kom nyver over øinene i den fine pande.
Ja, selv skulde hun da være saa
sparsommelig, som bun kunde, det var ialfald sikkert.
Hun kjøbte sig aldrig noget nyt, og de dage,
Othar var ude paa alle disse turene, spiste hun
ikke middag, saa sparede hun da det. Hun var
ikke det mindste sulten, aldrig det gran.
Og ordentligt husholdningsregnskab holdt hun.
Skrev op hver eneste pfennig, regnede og
regnede sine husholdningsudgifter nøiagtig sammen
for hver eneste uge.
Forresten, hvor ofte hun end regnede, og
hvor stor umage hun gjorde sig, saa fik hun
altid forskjellig facit. Det var jo igrunden stor
skam, at hun ikke kunde regne bedre nu, hun var
tyve aar gammel og gift og skulde styre hus.
— Nu havde Othar igjen slaat paa, at hun
skulde skrive til onkel Adam efter flere penge —
helst en klækkelig sum paa engang, sagde Othar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
