Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lysende: Jeg vil ikke dette længer — ved Gud
i himmelen, jeg vil det ikke.
Der lukkede Othar paa doren, blev forbauset
staaende og stirre paa hende i den halvaabne
dør.
«Jeg troede, du var syg.»
«Jeg er bra nu — skal vi ikke reise?»
«Jo, vi venter blot paa dig.»
— Othar var meget omsorgsfuld for hende
paa tilbageturen, sad den hele tid paa
dampskibet med sin arm beskyttende bag hendes ryg
paa bænkens rygstød. Hun lænede sig ikke et
øieblik tilbage, saa heller ikke paa ham, sagde
til at begynde med ikke et ord, men stirrede
med et besynderligt, trodsigt udtryk i det bløde
ansigt langt ud i det fjerne. Men da Richter
begyndte at tale til hende, blev hun pludselig
livlig. Hun havde selv en følelse af skjærpet
intelligens — var knakende ligeglad med, hvad
hun sagde.
Aldrig i sit liv havde hun været saa lidet
generet ligeoverfor fremmede mennesker.
Hun hørte Richter hviske til Othar: «Din
frue er jo pikant» — efter hvilken udtalelse
Othar vilde lægge sin arm om hendes liv. Hun
reiste sig straks, sagde, at hun frøs, orkede ikke
at sidde stille længer. Richter fulgte efter hende
bortover dækket. Straks efter var de fremme.
Da de gik op af trappen til sit hjem, sagde
Othar: «Jeg føler mig nu endel restitueret efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
