Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Vil Madame flaa en stakkels jøde, formeget
— formeget» — han fægtede med armene over
sit hoved.
Hvormeget vilde han da give? Det var en
liden sum. Hun regnede efter, det strak til til
billetten, men næsten intet til mad under reisen.
Ja, det var det samme.
For en lettelse, da hun holdt pengene i sin
haand — aa, hvor forfærdeligt, at oldemors
brosche skulde bruges til dette!
Der kom et øiebliks fortvilelse over hende.
Hvorledes skulde dette gaa! Saa usigelig forladt
hun var.
Det var jo det, at hun aldrig havde været
vant til at ordne noget paa egen haand — og
saa den lange — lange reise alene!
Ja, men hun maatte reise — hun vilde reise
— dette var hun for stolt til at leve videre i —
hun lob atter hjemover med brændende kinder.
Naar hun siden tænkte tilbage paa denne
morgen, forekom det hende, som hun aldeles
ikke havde tænkt paa noget — bare som et
hvirvlende brus af følelser, hele hendes sjæl.
Enken Mayer raabte efter hende i trappen med
melkeregningen. «Send den op iaften til
herren,» vendte hun sig om mod hende — da er
jeg langt borte, tænkte hun.
Hun stod et øieblik udenfor doren, for hun
gik ind, og pustede dybt ud.
Othar stod og barberede sig. «
Det var da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
