Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ødslet alt, hvad hun havde at gi af kjærlighed,
hun havde ikke mer, han havde faat alt.
«Aa —» sagde hun ganske høit. En
bondekone ved det andet kupévindu vendte sig
for-bauset og saa paa hende.
Nei, det var forbi — forbi — forbi alt det
der — om hun end vilde, hun kunde ikke føle
mere for ham.
Mon andre kvinder er ligedan, tænkte hun,
mon kjærligheden kan bli forbi slig med en
eneste gang, eller holder de krampagtig fast paa
det lille svaiende halmstraa af tillid, der endnu
kunde være igjen?
Og tilgiver og glemmer.
Og g’aar slig usikker og kjæmper dagene lang.
Nei, jeg er ikke saadan, jeg kunde del ikke,
jeg vil aldrig, aldrig mere se ham.
Men — Gud — her gik hun med hans barn.
Det var saa rædsomt, at det var ikke til at
beskrive.
Hvorledes skulde det gaa altsammen?
For første gang kom hun til at tænke paa
onkel Adam, hvad han dog vilde sige, naar hun
nu kom hjem.
Og far og mor derhjemme — de vilde nok
sørge over dette.
Men jeg kan jo ikke gjøre andet, jamrede
hun.
Pludselig blev hun brændende rød: Tænk,
at kaptein Horten havde ret i del, han sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
