Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
husene dog var lave, og hvor de ligesom laa
trykkede af mørket. Og saa denne usigelige
barskhed. Rundt gadehjørnerne kunde en g’jerne
tro, at hele nordpolen kom sættende lige lukt
paa en.
Men dette var hjemmet. Aa Gud, her var
trygheden.
Skjønt hun nu kom hjem paa denne maade,
saa fandtes der ikke noget bedre i verden.
Hun dreiede fra Storgaden op over
Havnegaden. Der laa kaptein Hortens hus. Endda
lavere, endda mere trykket ned end de andre,
der var mørkt i hans ledighed.
Kanske han er oppe hos onkel, tænkte hun
— men ham vil jeg ikke se nu — hun stoppede
op — jeg gaar bagveien, tænkte hun videre, og
gik tortere.
Hun kom forhi klubben, maatte gjøre en
sving ud paa fortauget, forbi den lille, lave trappe
med jerngelænderet. Hvor faa folk hun mødte,
men hun hørte skridt tæt bag sig, havde hørt
dem længe, helt nede fra klubben.
Pludselig kom der en skikkelse op paa siden
af hende, den bøiede sig lidt og saa hende ind
i ansigtet.
«Du forbarmende Gud!» — sagde en stemme
— «er det alligevel Dem?»
Hun saa forfærdet op, det var kaptein Horten.
«Ja, det er mig,» sagde hun alvorlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
