Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mørkningen. Hvor ondt at tænke paa al den
sorg, hun havde gjort ham!
Al ting var grusomt. Bare den tanke, at der
etsteds i verden fandtes en mand, som kjendte
den hede, lidenskabelige natur, hun inderst inde
havde, men som hun nu ikke havde mere med,
og som alle dage skulde bli som en fremmed
for hende.
Aa Gud, at hun havde været saa grænseløs
forelsket i ham!
Hun brændte i kinderne af skamfuldhed,
naar de tanker kom over hende.
Og saa alt hvad hun skulde gjennemgaa, al
den smerte og alt det frygtelige! Hun generede
sig endog for folkene paa gaarden — nu vilde
hun ikke gaa tur engang, før det blev mørkt.
Hun døde sikkert — det var nok ogsaa det
bedste — men hun vilde ikke dø, hun vilde ikke.
Men alt det (ledigste i verden var forbi for
hende.
Kaptein Horten havde hun ikke set, siden
den aften hun kom hjem, og hun vilde heller
ikke se ham i hele vinter. For det var jo tusind
gange mere generel at se ham end onkel Adam.
Hun kunde grue for at møde ham, naar hun
spadserede. Hun vilde dø af skamfuldhed, hvis
han saa hende nu uden kaabe.
Hun havde forresten sagt til onkel Adam, at
kapteinen ikke maatte komme op til hende, og
saa kom han naturligvis ikke.
12 — Zwilgmeyer: Maren Ragna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
