Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa en kort tid i sit iiv følt kjærlighedens
berusende magt, følt livets store høisang bruse
gjennem sind og sanser.
— Der kom brev paa brev fra Othar. Hun
læste dem alle opmærksomt. Var der et eller
andet udtryk der greb hende, hørte hun straks
Othars lidenskabelige ord i den mørke jordgang
og lyden af hans kys — aldrig, aldrig gik hun
ind til det mere!
Saaledes gik det udover februar og marts.
Der var tæt, blødt snefog, som la sig stille
og lunt over de vide marker og svøbte granerne
opigjennem aaserne ind i hvide, tunge kaaber,
og det var frostklare nætter med høi
stjernehimmel over de snedækte marker og koldt
maa-neglitter over den mørke sjø der dybt nede.
I saadanne nætter i mange graders kulde,
naar vinduerne var tilfrosset helt op, og det
knagede i væggene i det gamle tømmerhus, laa
Maren Ragna vaagen og tænkte paa stille, lumre,
rosenduftende aftener med nattergalens ømme,
jublende toner indigjennem de aabne vinduer,
og hun kunde høre en blød, indsmigrende stemme
nynne: Jeg kunde slet ikke sove for natter-
galens sang.
Gud i himmelen!
Hun reiste sig op i sengen, drak iskoldt
vand.
Tænk, hun var bare toogtyve aar, og det
eneste deilige i livet var for altid forbi for hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
