Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun begyndte igjen at gaa. «Horten,» sagde
hun stakaandet, «tror De, Gud vil være mig
naadig?»
Kaptein Horten, som levede aldeles uden
Gud i verden, og som ikke havde hedt en høn til
Gud, siden han var gut, sagde klart og inderlig:
«Det tror jeg sikkert.»
Det var det underlige, at han i dette øieblik
selv sikkert følte, at Gud var til.
»Tror De, jeg kan stole paa det, Horten —
saa usvigelig, at jeg kan gaa til de gyselige
smerter og ind i doden paa det?» Hun havde
igjen stanset og saa angst paa ham.
«Ja, De kan,» sagde han fast — «jeg føler
det sikkert, at De kan.»
«Tænk, jeg har aldrig tænkt paa døden før,»
sagde hun og saa paa ham med sine uskyldige
øine, «den har været saa langt, langt horte —
og nu med en eneste gang er den lige ved mig
— aa, jeg er saa forfærdelig hange.»
Han ledte i sin hukommelse efter et bibelsted
— der var jo hundreder af dem, som kunde
trøste — men han huskede intet.
Pludselig dukkede noget frem i hans
erindring. Alt formede sig i hans sjæl til billeder —
han havde saaledes engang paa embeds vegne
overværet en prædiken, og der havde præsten
sagt i en tale:
«Der er en udrakt haand fra det høie mod
dig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
