Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg vil faa lov at si Dem farvel, frue* — han
slog benene sammen paa den anden side af
busken og bukkede.
Hun tænkte paa at række ham haanden,
men da den var klisset af ribs, blev hun mer
og mer forlegen: «Adjø,» sagde hun tilslut sagte,
uden at se op.
Reckan vendte sig hurtig og skyndte sig
opover havegangen.
«Naa,» sagde kapteinen, hans øienlaag løftede
sig helt, næsten til det utrolige, «det maa jeg
sige — hvad var dette?»
Maren Ragna plukkede rilas overordentlig
ivrig. «Det var ingen ting,» sagde hun sagte.
«Ingen ting,» gjentog han i en tone, som hun
havde tilføiet ham den dødeligste fornærmelse.
«Ja, det er virkelig sandt.»
Saa hændte det mærkelige, at Horten blev
vred, næsten rasende, uden at lægge end det
mindste baand paa sig. Maren Ragna stirrede
paa ham i den høieste forbauselse.
«Her gaar De og har hemmelige
kjærligheds-historier,» for han op, «ja, skal nogengang ordet
om det dybe vand og den stille grund passe, er
det paa Dem — er De koket, frue?»
«Nei, men Horten da,» sagde hun forbauset.
«Komme lier og tale til Dem om et kjært
haab,» vedblev han ironisk, «som tilogmed havde
vokset sig stærkt — jo De har været
udspekuleret — jeg vil aldi’ig tro Dem mere, aldrig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
