Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om jeg vil tro et kvindemenneske mer — om
de end har oine som engler.»
«Hvor stygt, hvor stygt af Dem!» — hun
begyndte næsten at græde.
♦ Sandheden er oftest tung at høre, frue,» han
saa fremdeles ikke paa hende.
«Jeg kunde godt fortælle Dem det — hvis
det blot kom an paa mig,» sagde hun og saa
udfordrende paa ham.
«Jeg vil aldeles intet høre,» afbrød han hende,
«jeg har jo intet med det hele, Gudskelov —
jeg har den ære at anbefale mig, frue.»
Han bukkede kort og gik hurtig havegangen
opover.
Blev han gal!
Det var jo det besynderligste, hun havde
oplevet. Han var jo aldeles fra sig selv. Han var
virkelig sindssvag! Og slig med en eneste
gang.
Hun orkede ikke mere al fortsætte sit arbeide,
hun skalv aldeles i knæerne, gik sagte
havegangen opover og satte sig paa bænken udenfor
verandaen. Hvor forfærdelig leit dette var.
Lødrup kom i verandadøren: «Gik Horten
alt?»
«Han blev saa heftig, rent ud sint.»
Han saa undersøgende paa hende: «Jasaa
— hvorfor?»
Hun blev igjen blodrød: «Jeg forstaar det
ikke.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
