Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg saa vilde se ud?« Og hun forsøgte at forestille sig,
hvad Flammen af et Lys ligner, efter at det er blæst
ud; thi hun kunde ikke mindes nogen Sinde at have set
saadant noget.
Da hun lidt efter mærkede, at der intet videre skete,
besluttede hun at gaa ud i Haven; men da stakkels Marie
kom hen til Døren, opdagede hun, at hun desværre havde
glemt den lille Guldnøgle, og da hun gik tilbage til
Bordet efter den, mærkede hun, at det var hende umuligt
at naa den; hun kunde tydelig se den gjennem Glasset,
og hun gjorde sit bedste for at klatre op ad et af
Bordbenene, men det var altfor glat, og da hun var bleven
ganske udmattet af de mange forgjæves Forsøg, satte det
stakkels Barn sig ned og græd.
»Nu, det er jo ingen Nytte til at græde saaledes!«
sagde Marie meget bestemt; »jeg raader dig til at holde
op dermed paa Øjeblikket!« Hun gav sig selv i
Almindelighed meget gode Raad, omendskjønt hun meget
sjældent fulgte dem, og undertiden skjændte hun saa strengt
paa sig selv, at hun fik Taarer i Øjnene; en Gang
erindrede hun, at hun havde prøvet paa at give sig selv
en paa Øret, fordi hun havde narret sig selv i et Parti
Croquet, som hun spillede imod sig selv; thi dette
besynderlige Barn holdt meget af at forestille to forskjellige
Personer. »Men for Øjeblikket gaar det ikke an,«
tænkte stakkels Marie, »at ville forestille to Personer!
Der er jo næppe nok tilbage af mig til at udgjøre et helt
Menneske!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
