Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var den hvide Kanin, som vendte tilbage, pragtfuldt klædt
med et Par fine hvide Handsker i den ene Haand og en
stor Vifte i den anden; den kom travende i største Hast,
idet den mumlede ved sig selv: »O! Hertuginden,
Hertuginden! Hun vil jo blive rasende, hvis jeg har ladet
hende vente!« Marie følte sig saa fortvivlet, at hun var
rede til at bede hvem det saa skulde være om Hjælp;
derfor begyndte hun, da Kaninen kom nær hen til hende, i
en sagte, frygtsom Tone: »Min Herre, ——« Kaninen foer
heftig sammen, tabte de hvide Handsker og Viften og
benede af det bedste, den havde lært.
Marie tog Viften og Handskerne op, og da der var
meget varmt i Salen, gav hun sig til at vifte sig, alt
imedens hun sagde: »Nej dog, nej dog! Hvor alt er
besynderligt i Dag! Og i Gaar gik alt ganske som det
plejer. Jeg gad vidst, om jeg er bleven forvandlet i
Nat? Lad mig tænke mig om! Var jeg den samme, da jeg
stod op i Morges? Jeg synes næsten, at jeg kan huske, at
jeg følte mig lidt forandret. Men hvis jeg nu ikke er
den samme, saa er det næste Spørgsmaal: hvem i al
Verden er jeg da? Ja, det er netop Knuden!« Og hun
begyndte at tænke paa alle de Børn, hun kjendte, som vare
paa hendes Alder, for at se, om det var tænkeligt, at hun
skulde være bleven forvandlet til et af dem.
»Jeg er vis paa, at jeg ikke er Sofie«, sagde hun,
»for hun har saadan lange Krøller, og mit Haar krøller
aldeles ikke; og jeg er ogsaa ganske vis paa, at jeg ikke
kan være Agnes, for jeg ved Besked om saa mange Ting,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>